Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Fjeldgaard: Litteraturoversigt. Danmark. Slegterne mødes. Georg Brandes: Levned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Samtiden. 1906.
Litteraturoversigt. Danmark.
som i de mest sammensatte symfoniske kompositioner; hid
sende og rivende med, befriende og eggende, saarende og
lægende, iskold og glødende, enfoldig og hoverende, rørende
og fræk, simpel og raffineret, jagende som nordenstorm, dul
mende som vaarregn ingen betegrielser forslaar til at
bestemme dette sproggenis væsen; ingen billeder kan gjen
give denne stils høieste vælde. Den kan virke som et elek
trisk uveir, en regn af blaa lyn fra en isklar nattehiramel,
en verdensstorm, hvori selve stjernerne fyger.
Men stilen er ikke hele manden. Joh. V. Jensen ud
bryder seiv et sted haanlig: «Naar der lyder et raab i
Danmark, spørger man om raabets form!» Jeg vender endnu
engang tilbage til «Hjulets» indhold. Joh. V. Jensen har
forsøgt at umuliggjøre religion ved at fremstille dens karika
tur. Han har i Evanstons kjæmpeskikkelse samlet alt, hvad
der byder ham imod som «aandsliv» fra Grundtvig til Brän
des, forvrængt dets væsen og kastet det fra sig med foragt.
Men saaledes lader menneskehedens traditioner sig ikke
sparke af veien. De kommer igjen som den uundgaaelige
nisse. Naar man mener at have sprængt dem totalt ud af
begrebsverdenen, stikker de hovedet frem som lyslevende in
stinkter. Joh. V. Jensen ved det, bedre end nogen. Deraf
hans desperate, langt over maalet skydende rasen mod alt,
hvad han kalder religion. Kampen raser i hans eget indre;
det er sit eget hjerte han vil flænge ud og flaa i trevler.
Deraf analysens afsindige skarphed. Han kjender de ustoflige
mysterier i sjælenes lønkamre, han som har digtet længselens
svanesang «Forsvundne skove» og formet den underskjønne
linje: «Jeg er solgt som slave til den evige længsel.» Hans
bøger er, fra den første til den sidste, eruptioner a f en glø
dende, sønderrevet sjæl deraf deres betagende skjønhed.
Og hans voldsomrae kamp for at stivne sig seiv til mekanik
blir afmægtig overfor branden i hans indre.
Saaledes har heller ikke Joh. V. Jensen fundet livspro
blemets foreløbig gyldige løsning. Fremtidens muligheder
ligger endnu i gjæring. Men det lader sig ane, at den livs
anskuelse, som er under dannelse, ikke vil hero ved et valg
mellem de foreliggende værdier, men vil spænde sig opover
dem, optagende dem i en høiere enhed som al udviklin
gens gang er. Det nittende aarhundredes skarpe og rige
analyser vil finde deres fuldkommelse i en ny, skabende
317
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
