Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Paa reise med Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa reise med Henrik Ibsen.
at en at vennerne i denne, leir engang hilste digteren vel
kommen hjem til Norge med de ord: «Nu, er du der Peer
Gynt, dit svin». Det skulde være spøg, men Henrik Ibsen
nød ikke denslags gemytlighed. Den bed sig fast i ham gjen
nem mange aar, og det er ikke utroligt, at han, naar han
takkende modtog ydre udmerkelser, har sendt en venlig tanke
til dem, som i de vanskelige tider havde tilladt sig at be
handle ham en canaille.
Hvor toget løber langs den svenske vestkyst, udgjød Ibsen
sig i begeistrede ord om det aabne hav. Her maatte befolk
ningen være af et lyst sind, mente han, den havde saa vid
udsigt til havet. I Norge ser man jo kun de lukkede, trange
tjorde. Til den indvending, at paa Jæderen havde man dog
havet i al dets vælde, bemerkede han tørt: «Ja, men der kan
man jo ikke bo.»
Da toget nærmede sig Danmark, sad Ibsen længe ved
vinduet og stirrede i taushed ud over sundet. Saa sagde
han pludselig: «Ved De, naar jeg fra Norge kommer til Øre
sund, da har jeg en følelse, som kom jeg fra en tunnel ud i
den sollyse dag. Men tilføiede han med en liden træk
ning det maa De være saa venlig ikke at fortælle hjemme,
ialfald ikke, før jeg er død.»
Under farten mellem Helsingör og Kjøbenhavn var Ibsen
meget interesseret i at faa vide navnene paa alle stationer
og friske op minder fra tidligere besøg. Han fortalte i gri
bende ord om en mand, som havde bortført sin vens hustru,
og hvorledes dette havde lagt sin skygge ikke alene over de
tos samliv de undgik tilslut hinanden – men ogsaa over
børn og svigerbørn. Og saa mumlede han: Nemesis. Videre
om Orla Lehmann, som indbildte sig seiv og andre, at han
døde af sorg over de franskes nederlag i 1871, medens døds:
aarsagen var en meget prosaisk, men ogsaa meget ondartet
byld i nakken.
Ved ankomsten til Kjøbenhavn gav Hegel middag for
Ibsen paa hotel d’Angleterre, hvor den rundhaandede for
lægger havde stillet en suite af såloner fyrsteleiligheden
kaldet til digterens raadighed. Ved middagen var der
fire personer tilstede: Ibsen, Alexander Kielland, Hegel og
undertegnede. Konversationen gik trægt, indtil professor
Peter Hansen kom tilstede henimod maaltidets afslutning.
331
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
