Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Panamerikanisme - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 F. C. Penfield, i North American Review, juni 1905
Chr. L. Lange.
udnævnt tii overordentlig udsending og befuldmægtiget minister
fra de Forenede Stater i særligt erende til republiken Panama,
og blev modlaget i denne egenskab af Panamas regjering den
25de december 1903.»
Der var en anden gang da de Forenede Stater ventede
temmelig længe, før de anerkjendte en de facto regjering.
Panamakanalen er for øieblikket hovedsagen, hjertebarnet
for den amerikanske imperialisme, for panamerikanismen.
Derfor tinder vi ogsaa præsident Roosevelt forrest blandt dens
forkjæmpere. Til professorerne ved Yale universitet, som
satte et stort spørgsraaalstegn ved lovligheden af hans op
træden overfor Panama, svarte han triumferende: «I shall
make the dirt fly on the Isthmus.» Det har, desværre for
præsidenten, raanglet en del paa farten. Der har lige til det
sidste været den største uenighed mellem de sagkyndige om
kanalen skulde bygges som sluse-kanal eller som niveau
kanal (ogsaa da maa der forresten bygges en sluse, nemlig
af hensyn til flod og ebbe), og de nyeste telegrammer fortæller
at en senatskommission har udtalt sig stik imod præsiden
tens ønske. Det er endnu langt frem, før Roosevelt kan
«make the dirt fly». Og hvilke summer det her dreier sig
om, faar man indtryk af naar man hører at en niveaukanal
«k un» vil koste 60 millioner dollars mere end en
sluse-kanal.
Ingen bestrider den overordentlige betydning Panama
kanalen vil kunne faa for de Forenede Staters forbindelse,
især kanske med Sydamerikas Stillehavskyst, men selvfølge
lig ogsaa med Østasiens lande med alle deres rige mulig
heder. For Europa vil derimod kanalen spille en langt
mindre betydningsfuld rolle end Suezkanalen. Som en ame
rikansk forfatter1 gjør opmerksom paa: europæerne vil fore
trække sin egen kanal, hvor udbyttet gaar til aktieeierne hos
dem seiv, fremfor Panamakanalen, hvis afkastning blir i
Amerika og det seiv om de kanske kunde vinde et par
hundrede sjømil paa den sidste vei. Mange skibe, for hvem
vindingen i tid ikke spiller saa stor en rolle, vil fremdeles
gaa søndenom Kap Horn, som fremdeles mange skibe, trods
Suezkanalen, gaar søndenom Afrika.
Det er et overordentlig slort spørgsmaal om Panama
kanalen nogensinde vil bli lønnende, saaledes som Suez-
346
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
