Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Panamerikanisme - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Panamerikanisme.
kanalen, der nu giver 11 % udbytte, er blit det. Lavt regnet vil
den koste 250 millioner dollars, sandsynligvis efter niveau
alternativet over 800 millioner, hvilket giver 12 millioner
i renteudgift, efter 4%. Vedligehold og administration an
slaaes til 4 millioner, tilsammen 16 millioner dollars i aarlig
udgift, mens en sangvinsk beregning af trafiken med samme
afgift som ved Suez giver en aarsindtægt af under 18 mil
lioner dollars.
Men det vilde være urigtigt at bedømme et kommunika
tionsmiddels belydning efter rentabiliteten alene hvordan
vilde da vore jernbaner staa? og naar præsident Roosevelt
ønsker *to make the dirt fly», saa er det fordi han i kanalen
ser et mægtigt middel til ot fremme den nære forbindelse
mellem nord og syd, under hans egen unions ledelse. Utvil
somt vil kanalen i denne henseende ha langt, langt større
betydning end den «interkontinentale» jernbane. Kanske det
ogsaa er derfor at Roosevelt seiv og hans egen stat tager sig
af kanalprojektet, mens han lader de panamerikanske konfe
rencer, i al langsommelighed, stelle med jernbanen.
I en samling taler og foredrag som Theodore Roosevelt,
dengang endnu guvernør i New York, udgav i 1900, staar
ogsaa en artikel han offentliggjorde i 1899 med titel « Expansion
andPeace». Han hævder her at et stort folks legitime ekspan
sionstrang ikke behøver at staa i strid med fredstanken. Men
fremfor alt hævder han at det vilde være galt, under enhver
omstændighed, at vige tilbage for krig; over fred maa sættes
«righfeousness». Roosevelt har, ved sin deltagelse i krigen
paa Kuba, ved sin ledelse af Amerikas politik paa Filippinerne,
vist at han i fremtrædende grad anser sit eget folk som
repræsentant for «righteousness». Den ekspansionspolitik hvis
mest fremtrædende repræsentant han er, og hvis maal han
har angivet i sin før anførte udtalelse, vil utvilsomt komme
til at stille de Forenede Stater overfor alternativet «Expan
sion or Peace».
Panamerikanisme er jo alene en tom lyd, hvis ikke det
store britiske Nordamerika skal være med i det nye ameri
kanske forbund. Amerikanerne mener at Kanada, efter poli
tiske og økonomiske tyngdelove, vil drages ind i den nord
amerikanske interessesfære: den sterke indvandring fra
347
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
