Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Gollin: Er der noget blivende i de gamle religioner?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ep der noget blivende i de gamle religioner?
no ge t, om det med sandhed kan siges, at tanken om Mes
sias, som menneskehedens gudsendte befrier fra døden, er
hele verdenslitteraturens sublimeste skikkelsedannelse, og at
Krist sagaens helt er den herligste af alle sagnhelte. Men
dette er dog neppe det hele udbytte af denne store, gamle
overlevering. At den idetmindste har et blivende poetisk
værd for alle tider, derom kan der vel ikke være nogen tvil.
Men det store spørgsmaal er, om den ikke ogsaa indeholder
en blivende religiøs sandhed. Forestillingen om Kristi op
standelse og seier over døden staar for vor religionshisto
riske viden som det sidste store led i en lang udviklings
række. Lige siden den yngre stenalderkulturs tid og
muligens endnu længere tilbage har troen paa livets seier
over døden været en kulturmagt af første rang, en uvurder
lig hjælp for raenneskene i livskampen. Det var sandsynlig
vis denne tro, udbredt fra Ægypten eller en anden gammel
kulturvugge, som var sjælen i den store kulturblomstring,
som vi kjender under navn af den yngre stenålders
kultur. Denne tro reistegravhaugene over de afdøde i alle
Europas lande og i andre verdensdele, og den fremkaldte
en ny blomstring i slegtssammenhold og pietet inden familien,
i sammenhæijg dermed et nyt samhold i krig, en ny fore
tagsomhed i jordbrug og kvægavl.og i alle fredens idrætter.
Kampen for livet blev i alle de lande, hvortil den yngre
stenålders kultur trængte frem, en kamp ogsaa for de
afdødes liv. Til den familie, som skulde underholdes,
hørte ogsaa de, som levede i gravene. Det enkelte men
neske udvidede sin sel vop holdelsesd rift til at
omfatte hele sl eg ten, ogsaa de kjære hedengangne.
Denne tidsalder, pietetens eller slegtsfromhedens første
historiske blomstringstid, er i det hele taget den første store
kullurblomstring, vi kjender.
Efter al sandsynlighed var den sublime tanke om de
hedengangnes fortsatte liv under jorden, i slegtsgrave eller
enkeltgrave, senere i et fælles dødsrige, sammenvokset med
en naiv opfatning af sædekornets død og begravelse og op
vaagnen til nyt liv nede i jorden 1. Et genialt-barnsligt ana-
1 Denne udødelighedstro fra gravbygningernes tid, som vi især kjen
der fra det gamle .Egypten, var muligens en videreudvikling af en ældre
aande- og spøgelseslro, bygget paa en naiv forklaring dels af drømme og
visioner, dels af aandedrættets og livets og bevidsthedens natur. Den
ældste udødelighedstro var vel sammenvokset med en primitiv psykologi.
353
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
