Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Gollin: Er der noget blivende i de gamle religioner?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
skelige syndefald. Denne forklaring af dødens oprindelse ei
det nu neppe muligt for nogen at opretholde, efterat natur
videnskaben har lært os, at der maa have levet og døet
utallige generationer af dyr og planter før menneskeslegtens
optræden paa jorden. Døden staar for nutidens viden som
et nødvendigt led i arternes udviklingog förnyelse, altsaa som
en betingelse for skabelsen af mere og mere sammensatte
livsformer. Døden hører med i selve skabelseshistorien.
Den geologiske forskning viser os i jordlagenes forste
ninger livshistorien som en billedskreven bog med sønder
revne blade, i al sin ufuldstændighed det ærværdigste og
helligste af alle historiske dokumenter. Eor at nævne et
eksempel: Den i en ler-afleiring paa Gotland næsten herme
tisk bevarede levning af en skorpion, bevæbnet med giftbrod,
som en svensk lærd har fundet i et jordlag fra Silurliden,
er et af de mangfoldige vidnesbyrd om, at drab og død var
kommen ind i verden længe før pattedyr og fugle blev til.
Men det maa indrømmes, at den gamle geniale tanke,
at døden var en følge af menneskelig synd, er i den bibelske
beretning ikke alene ved et tilfælde sammenvokset med den
sublime religiøse forestilling om gude- og menneskesønnen,
som befrier fra døden; de to forestiilinger hænger ogsaa
organisk sammen. Naar døden ikke var nogen naturnødvendig
hed, ikke nogen del af selve skabelsens verk, men en følge af
en senere tragisk begiven hed, de første menneskers synd,
ja, da kunde døden, vor største fiende, overvindes, hvis syn
den kunde beseires. En befrier fra synden, et gudfødt men
neske, som levede uden synd, kunde overvinde døden! Et
vidunderligt haab sprang frem af denne tanke, afden geniale
forklaring afdødens oprindelse. Man fristes til at tænke paa
Claude Bernards ord, at vi kan befri os for et onde, naar vi kjen
der dets aarsager. Gjennem den mosaiske syndefaldsberetning
stod dødens aarsag som kjendt. Af beretningen om den første
menneskelige tragedie fremsprang den første gnist af haab
om en menneskeslegtens befrier. Og eftersom Satan-skikkel
sen i den senere jødedom voksede frem til klar og udpræget
form, paa samme tid og ved en naturlig kontrastvirkning
voksede vel ogsaa forestillingen om befrieren, han som
skulde knuse slangens hoved og overvinde døden.
Men var da denne tanke ikke noget mere end en herlig
digtning, en genial drøm? Allerede dette vilde jo dog være
352
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
