Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Henrik Ibsens fremtidsdrøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HENRIK IBSENS FREMTIDSDRØM.
Memnon-støttens sangi 4de akt af «Peer Gynt» har,
saavidt vides, ikke tidligere været forklaret. Dette lille
digt synes Henrik Ibsen med vilje at have gjort saa dunkelt
og gaadefuldt som muligt, som om han i det store og bro
gede verk om Peer Gynt havde aabnet alle rum for læserne
undtagen et bitte lidet lønkammer, som han forbeholdt sig
seiv og sin inderste hemmlighed. Nu, da mesteren er vandret
bort, er det just disse gaadefulde aflukker, vi gjerne vilde
tinde nøglen til, i haab om at tinde noget af ham seiv der
inde, hans inderste og bedste, dybeste seiv, kanske en
gylden ungdomsdrøm, som hans kritiske og skeptiske natur
nødig vilde udlevere til fremmedes nysgjerrighed. Netop hans
egne Jandsmænd stod jo i en række af aat; for Henrik Ibsen
som fremmede, hvem han havde vanskeligt. for at betro sig til.
Memnon-støtten synger ved solopgang disse ord, som Peer
Gynt den norske samtids repræsentant ikke forstaar:
Af halvgudens aske stiger foryngende
fugle syngende.
Zevs den alvidende
skabte dem stridende.
Visdomsugle,
hvor sover mine fugle?
Du maa dø eller raade
sangens gaade?
De to 20 meter høie Memnon-støtter ved det ægyptiske
Theben fremstiller, efter hvad den nyere videnskab har ud
tundet, ikke nogen græsk Memnon, men den ægyptiske
konge Amenhotep eller Amenophis den tredje. Men i den
2y Samtiden. 1906.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
