Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Henrik Ibsens fremtidsdrøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peer Gynt fornam klangen,
Ellers inlet af vægt noteret idag».
Saa siger samtidens snusfornuft.
Chr. Collin.
romerske tid trodde man, at den nordligste af disse to kolos
ser forestillede den græske sagnhelt Memnon, Morgenrødens
søn, som hos Homer kom trojanerne til hjælp og faldt ved
Troja for Achillevs’s haand. Paa hans mor Morgenrødens
gudindes forbøn skjænkede Zevs ham udødelighed.
Denne kolossale billedstøtte blev ved et jordskjælv aar
27 før Kristus sønderbrudt. Men siden den tid hørte romer
ske turister en vemodig tone stige op fra støtten ved solop
gang. Det var Memnon, som ved dagens frembrud hilste
sin mor, Morgenrøden, med en sang! Nutidens vantro
lærde mener, at lyden simpelthen hidrørte fra smaa sten
splinter, som løste sig fra en revne i støtten, hvergang den
haarde sten efter nattekulden pludselig ophededes af morgen
varmen. Da sprækkerne i støtten under keiser Septimius
Severus blev repareret, hørte Memnon op at synge.
Naar man erindrer det gamle sagn, blir Ibsens dunkle
vers forstaaelige. «Halvguden» er helten Memnon, af
hvis aske der opstiger «sy ngen de fugle», ligesom efter
et andet sagn fuglen Føniks steg forynget og foryngende frem
af asken.
Den udødelige Memnons sange til hver dags nye morgen
røde er en ny tids dagsange, der som vingede fugle
svinger sig op af den gamle tids aske og vækker menneskene
til strid for nye idealer. Derfor kalder Ibsen disse Memnon
støttens sange for «foryngende» og «stridende fugle».
Henrik Ibsen havde, da han sommeren 1867 skrev «Peer
Gynt», foreløbig lagt det store digt om «Julianus Apostata»
til side. Men denne Memon-støttens sang er sandsynligvis
et brudstykke af tankegangen i «Julian», —en sammenhæng
som adjunkt P. Stavnem har gjort mig opmerksom paa.
Henrik Ibsen havde allerede dengang hørt en ny tids mor
gensang om «det vordende», om «det tredje rige». Det nor
ske folk Peer Gynt forstod endnu ikke den gryende
tids dagsang.
«men forstod ikke rigtig teksten til sangen.
Det hele var naturligvis sansebedrag.
Men Ibsen tilraaber allerede i «Peer Gynt» tidens vismænd,
386
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
