Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Henrik Ibsens fremtidsdrøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsens fremtidsdrøm.
nismen som tidens og alle’ tiders høieste visdom, og
da hegelianismen gjennem professor H. Rrøchner herskede
ogsaa ved Kjøbenhavns universitet. Muligens var Hegels
grundtanke om de tre udviklingsstadiers lov opstaaet tildels
under indflydelse fra kemien, dengang denne videnskab endnu
var ny, og den kemiske synthese hvorved to aldeles for
skjellige stoffer forsvinder og gaar op i en mere sammensat
(og forsaavidt høiere) enhed endnu stod som det merke
ligste og mest gaadefulde af alle naturens fænomener.
Henrik Ibsens hemmelighed, som stod klart for ham
allerede i 1867, da han skrev «Peer Gynt», var altsaa
den, at hverken hedendom eller kristendom skulde be
staa. Ved hedendom og hedensk livsglæde tænkte han vel
paa sin samtids fritænkeri, repræsenteret af mænd som
Strauss, Feuerbach og Renan. Baade fritænkeri og kristen
dom skulde forsvinde og gaa op i en høiere enhed, som
surstof og vandstof gaar tilgrunde for at opstaa i en ny og
tredje, vidunderlig værdifuld skikkelse, vand.
At Ibsen allerede saa tidlig som i 1865 (om ikke før)
var sterkt grebet af den nye strid om den overleverede kri
stendoms sandhed, som især var begyndt af «ung-hegelia
nere» som David Strauss og Ludwig Feuerbach, kan vi se
af et merkeligt sted i sidste akt af « Brand».
Strauss havde udgivet «Jesu liv» i 1835, dernæst et
skrift «Om det forgjængelige og det blivende i kristendom
men» i 1839 og «Den kristelige troslære» i 1840 og 41. I
det sidstnævnte aar udgav Feuerbach sit berømte verk «Kri
stendoramens væsen». Disse skrifter laa altsaa noget til
bage i tiden. Men i 1863 var man paany bleven mindet om
disse skrifter gjennem «Jesu liv» af Ernest Renan, som vel
ogsaa nærmest maa regnes til ung-hegelianerne eller det
hegelske venstre. Det forekommer mig sandsynligt, at det
var den i anledning af Renans glimrende historiske roman
paany tændte strid, som i förening med tanken paa Søren
Kierkegaard gav Ibsen det førsle stød til planlæggelsen
af «Keiser og Ga li læ er».
Den store nye meningskamp stod for Ibsen som en forfær
delig brydning, en verdenskamp, der mindede ham om keiser
Julians store forsøg paa at vende tilbage til hedendommen,
og om Vøluspaa’s skildring af ragnarok og de gamle guders
sidste kamp.
389
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
