Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Henrik Ibsens fremtidsdrøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Værre tider, værre syner
gjennem fremtidsnalten lyner!
nødskrig lyder op mod Norden»
Chr. Collin.
Kløgtens ulv med gluff og glam
truer lærens sol paa jorden ;
«Lærens sol» maa være kristendommen, og «kløgtens
ulv» kan da neppe være nogen anden end den nye bibel
kritik og rationalisme, som sammenlignes med den jøtun i
ulveham, som i den gamle norrøne myte forfulgte solen og
slugte den tilgidst.
Ibsen harmes i «Brand» over, at hans samtids nordmænd
ikke tør være med i tidens største kampe, hverken i Dan
marks kamp for Sønderjylland eller i kampen om kristen
dommen. Hos os maa de nye angreb paa den gamle reli
gion ties ned. Vi overlader forsvaret for kristendommen til
de store nationer.
«Lad de stærke samfund gløde;
lad de andre give møde;
vi har ikke raad al bløde.
Vi er sraaa, vi savner evne
til et sandheds styrkestævne,
kan ei ofre folkehelsen
for vor brøk af verdensfrelsen.»
I «Julianus Apostata» (om hvem allerede Strauss havde
skrevet en bog) maa Ibsen antagelig have tænkt at vise sin
tids lunkne slegt, at netop et stort frafald fra kristendom
men og en voldsom strid om dens sandhed i sin tid var det
eneste middel, hvorved en slap slegt kunde vækkes til nyt
religiøst liv. Dette var sandsynligvis den oprindelige grund
tanke i udkastet til «Keiser og Galilæer». Og ud fra dette
synspunkt falder der et klarere lys ogsaa over Brands og
Ibsens forhold til kristendommen. Ibsen lader jo Brand
sige, at han «knapt ved, om han er en kristen». Baade
«dogmer og kirke» «saa sin første dag».
«Og derfor er det rauligt vel,
de begge ser sin sidste kveld.»
Ligesom Ibsen senere skrev til G. Brandes, at staten
«har sin rod i tiden» og derfor «vil faa sin top» (eller sin
afslutning) i tiden, saaledes mente han allerede i 1865
390
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
