Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Henrik Ibsens fremtidsdrøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sanger-skaren er de Unge,
og i folkets sind
sanger-hvervet er at sjunge
nye tider ind. 1
1 Udhævet her.
Henrik Ibsens fremtidsdrøm.
Men af det senere digt, «Langt borte», ser vi, at de oven
for anførte begeistrede linjer var skrevne i «et øiebliks tro
mellem tvilene». Naar han tænkte sig om, havde han ikke
længere nogen tiltro hverken til Nordens studenter eller til
«skandinaverne» inden den ældre slegt. Disse folk, mente
Ibsen, savnede kraft til at «ville sin drøm» og virkeliggjøre
den. Fra drømmen om skandinavismen gled Ibsen seiv fra
nu af mere og mere over til at drømme om pangermanis
men, Som han siger i et brev til Georg Brandes fra 1888;
«Jeg begyndte med at føle mig som nordmand, udviklede mig
saa til skandinav og er nu havnet i det ålment germanske.»
Ikke engang en fælles nordisk nationalitet strak nu
længere til for ham. «Jeg tror, at den nationale bevidsthed
er ifærd med at uddø, og at den vil blive afløst af stamme
bevidstheden.»
Ibsen tænkte sig altsaa pangermanismen, omtrent som
han tidligere havde opfattet skandinavismen; ikke som et
forbund af særskilte og selvstændige nationer, men som
den særegne nationalfølelses forsvinden og opgaaen i en
høiere enhed, stammefølelsen.
Ogsaa her er dek vel den hegelianske tankegang, som
bestemmer Ibsens filosofi.
Af de syngende, stridende fugle, hvorom Memnon-støtten
sang, havde altsaa Ibsen seiv sendt i det mindste to ud i
verden i form af digte og skuespil i det tiaar, som fulgte
efter gjennembrnddet med «Brand» og «Peer Gynt». Men
hermed er vi endnu ikke naaet frem til Henrik Ibsens aller
inderste hemmelighed, eller hans djærveste drøm, i den
senere del af 1860 aarene. De to ovenfor nævnte romantiske
samlingsdrømme er den del af hans hemmelighed, som han
seiv ligefrem forkyndte i sin digtning. Men af hans taler
og nylig udgivne breve, ligesaa af hvad der kan læses mel
lem linjerne i hans digtning, ser vi, at han i over tyve af
sin manddoms kraftigste aar drømte en tredje stor roman-
Lyt med os mod det, som vorder;
lyt mod gryets nyn»... 1
393
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
