Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: De schweiziske vandfald og deres udnyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De schweiziske vandfald og deres udnyttelse.
elektriciteten fra et længere bortliggende verk. Men dette er
netop hvad de ikke kan. Thi de forskjellige selskaber har delt
landet mellem sig i hvad der med rette er bleven kaldt deres
jagtrevierer, og indenfor det hvert verk tildelte omraade her
sker dets direktorer eneraadig. Vil folk benytte elektrici
teten, maa de gaa ind paa de af disse stillede betingelser.
Og disse betingelser berører ikke alene prisen for energi;
ethvert arbeide der skal udføres , en hver maskine der skal
anskaffes, maa betales af konsumenten med selskabets vil
kaarlige pris, der ofte er 3—4 gange saa høi som markeds
prisen. Dr. Schaer heretter om en mand, der maatte betale
1 200 fr. for et arbeide, som en udenforstaaende ingeniør
havde tilbudt at udføre for 400 fr., og om en bager, der kun
ved en ren naadesbevisning slap for at betale en motor 300
fr. for dyrt.
Ogsaa i andre retninger misbruger selskaberne sin
monopolstilling. Da Basel kommune nogle aar efter, at den
havde afslaaet det fra Rheinfelden gjorte tilbud, ønskede
elektricitet, kunde den ikke opnaa dette fra noget andet sel
skab; men da kommunalbestyrelsen saa henvendte sig til
Rheinfelden-verket, fordoblede dette prisen, og kommunen
maatte smukt indgaa paa at betale. Der kunde fortsættes
med eksempler i det uendelige; men det anførte vil væretil
strækkeligt til at vise, at selskaberne hverken savner evne
eller vilje til at lade konsumenterne føle deres herredømme.
Naar der i det foregaaende er talt om selskaberne, saa
maa man imidlertid ikke tro, at antallet af disse er saa over
ordentlig stort. Tvertimod, det er i virkeligheden sterkt be
grænset. Der er egentlig kun fire saadanne selskaber, der
har interesser i Schweiz: Allgemeine Elektricitäts Gesell
schaft, Siemens & Halske, Helios og Lahmeier. Der er
andre selskaber af navn, men aktierne i disse eies at de fire
nævnte, navnlig de to førstnævnte selskaber. Til at lede de
fornødne «Grundungen» har disse to selskaber dannet hver
sin bank i Schweiz, Siemens & Halske en i Basel med 20
mill. fr. aktiekapital og «A. E. G.» en i Zurich med 35 mill.
fr. Det er saaledes i sidste instans disse to selskaber, der
i stort som i smaat hersker med uindskræhket despoti over
elektricitetsmarkedet i Schweiz, ikke alene fordi alle de store
elektricitetsverker eies af dem, men ogsaa fordi de yderligere
sidder inde med koncessioner paa størstedelen af de endnu
405
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
