Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: De schweiziske vandfald og deres udnyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
ikke udnyttede betydelige vandfald. Schweizerne har noget
at glæde sig til, naar leveringskontrakterne paa elektricitet
skal fornyes; men allerede nu erstillingen saaledes, som den
maa være, naar et folk tillader frem mede kapitalister at gjøre
dets jordbund til gjenstand for børsjobberier, allerede nu har
elektricitetstrustens uhyre begyndt at slynge sine fangarme
om arbeiderne i Schweiz, og allerede nu maa de slide haardt
og paa smal kost mangen en unødvendig time for at fylde
de tyske børsmagnaters pengeskabe.
Lad os som eksempel tage silkebaandvæverne i Basel,
af hvilke mere end 5 000 lever et ret kummerligt liv i kanton
Basel Landschaft. En hel del af dem har et lidet sted, men
de høie skatter, den høie pris paa jord og de daarlige sociale
forhold i det hele taget gjør det umuligt for dem at leve af
deres landbrug. Naar de har betalt skatter og renter, er det
en sjeldenhed, at der er noget tilbage til at leve af. De er
derfor saa at sige ganske henvist til sin industri for at for
skaffe sig det nødvendige til livets ophold. Indtil slutningen
af forrige aarhundrede arbeidede de med haandkraft, og
skjønt to mennesker som regel var tilstrækkelige til at slaa
den tunge væv, var udbyttet ikke stort, da vævens langsomme
gang var en uoverstigelig hindring for en sterk produktion.
De kunde derfor heller ikke tjene stort, og 3 fr. pr. dag var
et godt gjennemsnit for en arbeidsdag af indtil 16—18 timer.
Deres ernæring var ussel; hvorledes skal vel en mand kunne
ernære en familie med ca. 2 kr. pr. dag i et land, hvor pri
sen paa alle levnetsmidler er høi? Og poteter og cikorikaffe
var en staaende ret tre gange om dagen, seiv om selvfølgelig
ogsaa nu og da en smule flesk og lignende afbrød ensformig
heden i deres maaltider.
Saa var det, at elektriciteten kom frem, og de baseler
fabrikanter skyndte sig med en neppe helt uinteresseret iver
at hjælpe de fattige vævere til at indføre den. Andelsselska
ber dannedes, og fabrikanterne hjalp disse til at opnaa bank
kredit til udredelse af udgifterne ved konstruktion af ledning
og kjøb af motorer samt indretning af en transformator
station. I utrolig kort tid gik elektriciteten sin seiersgang
hen over kantonét, og idag er der neppe en eneste kommune,
uden at den har sit elektricitets-andelsselskab. Og produk
tionen er næsten bleven fordoblet; men det er ikke væverne,
der har høstet fordelen af dette, tvertimod er der mange
406
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
