Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Fabelen om Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Lie.
Ligesaa lidt som den parisiske mellemstand deltager i
teater- og koncertlivet, ligesaa lidt følger den med i litteraturen.
De moderne romaner kjøbes af de formuende lag og har
forøvrigt sit uhyre afsætningsmarked i det russiske, italienske
og amerikanske aristokrati. I de parisiske borgerhjem staar
boghylden kun opfyldt af de gamle klassikeres samlede verker
i guldsnit og pragtbind. Det hører til ligesaa sikkert som
det uundgaaelige ur paa kaminen. Men de læses aldrig.
De hører kun med til møblementet. Departementsmanden,
doktoren, sagføreren, toldfunktionæren læser dagens avis
og dermed basta.
Parisernes horisont er som følge heraf saare snever.
Hans verden bestaar af tre tydelig adskilte zoner. Først er
det hans kjære Paris «lysets by» (la ville lumiére), som
han seiv kalder den. Her er han kjendtmand og helt hjemme.
Saa er det provinsen lapromnce —, hvor han i alminde
lighed har nogle slegtninge, som han besøger en gang om
aaret. Og endelig er det lå-bas. Det er det store, barbariske
mørke, som heder udlandet, og hvor tyskere og englændere
og serbere og blaamænd velter sig i en übestemmelig velling.
Og man maa ikke tro, at dette bare gjælder middelstan
den. Nei, helt op i de høieste kredse kan man forbauses
over den uvidenhed, man paatræffer vedrørende udenlandske
forhold. For et par aar siden blev en nordisk-fransk för
ening («VAssociation franco-scandinave») dannet under præ
sidium af pariseruniversitetets rektor og en række høit frem
ragende herrer. Men man havde i indbydelsen glemt Dan
mark blandt de nordiske lande. Det var først efter gjentagne
henvendelser fra nordboernes side, at Danmark kom med.
Da den store fredskongres skulde afholdes i Paris for
et par aar siden, blev ogsaa vore digtere indbudt til som
æresgjester at deltage i festbanketten. Men det var paa et
hængende haar, at ikke en af indbydelserne blev stilet til den
svenske romanforfatter Henrik Ibsen.
Der kunde nævnes en utallighed af eksempler, men jeg
behøver blot at henvise til hele den franske presse, hvis
notiser og artikler om Norden og nordiske forhold i aar
rækker har været afligefrem skandaløs uvidende art. Det er ikke
uden grund, at pariserne er blevet benævnt Europas kinesere.
Men dette har sine grunde. Og jeg skulde ikke være
utilbøielig til ved siden af folkeracens eiendommeligheder
434
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
