Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Fabelen om Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Samtiden. 1906.
Fabelen om Paris.
Qais) har fast fod, og at Ibsen, som ellers i alle lande
har fuld hjemstavnsret, kun opføres som et slags litterært,
dristigt eksperiment.
Om spil og udførelse faar enhver have sin egen mening.
Jeg bekjender gjerne, at jeg for min del staar uforstaaende
saavel overfor en Sarah Bernhardt som overfor en Mounet
Sully. Deres spillemaade de outrerede ansigtsudtryk og
gebærder synes mig at høre hjemme paa de gamle fri
luftsscener, der publikum sad i tjern afstand. Jeg kan aldrig,
naar jeg ser dem spille, komme bort fra, at nu er jeg paa
teater.
Varietéerne er blændende i udstyr og straalende af farver
og fest. Men alt dragter som tekst gaar ud paa at
nærme sig figenbladet saa nær, som lovens ord tillader.
Alt kredser om dette ene direkte og indirekte. Man skal
være 18 aar gammel eller som saa mange af publikum
komme fra det puritanske England for i længden at gou
tere disse forestillinger. Det er akkurat som de franske
saakaldte vitsblade. De er kemisk renset for salt eller humør,
de lægger kun an paa gadens aller laveste og raaeste in
stinkter.
Der var en tid, da det litterære niveau laa høit i Frank
rig. Men det er betydelig sunket siden en Flauberts, en
Maupassants og en Zolas død. Det er betegnende for stil
lingen, at en forfatter som den for nogle aar siden afdøde
Armand Silvestre, hvis litterære bagage kun var en eneste
sammenhoben af svinske fortællinger, og pseudonymet Willy,
som aarlig skriver sin sensationelle kokotteroman, er de
skribenter, som i lange tider har behersket. markedet.
Aarsagen hertil ligger i den mangel paa kritik, hvor
under særlig litteraturen lider. Virkelig uafhængig litterær
kritik findes saagodtsom ikke. En og anden bog kan af og
til blive omtalt i aviserne, men en regelmæssig litteratur
tidende savnes i pressen. Reklamen (ia publicité) besørges
af forlæggerne, og omkostningerne fratrækkes forfatterhono
raret. Teaterkritiken har derimod sit eget spalterum, men
naar man bortser fra riogle faa kjendte anmeldere, staar
vistnok de fleste direkte eller indirekte i afhængighedsfor
hold til teatr‘ene. «At lancere en bog,» sagde en forlægger
til mig, «er i vore tider udelukkende en pengeforretning.»
433
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
