Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Fabelen om Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Lie.
sig tilrette et andet sted. Men værst er det med klosetterne.
De kan endda gaa an i de nye, moderne huse. Men ide
lidt ældre bygninger, ja endog i mange af de større hoteller
og restauranter er de af primitiveste art simpelthen be
staaende af et hui i guivet.
Dette er imidlertid ikke at undres over, naar man be
tænker, at Paris saa langt fra har fulgt med tiden paa hygi
enens omraade, at den tvertimod maa betegnes som staaende
langt tilbage for andre hovedstæder. let skrift af den an
seede finske doktor Palmberg er den hygieniske tilstand i
Frankrig karakteriseret som værende i sin barndom, idet
der bl. a. peges paa kjendsgjernlnger som det, at Toulon er
Europas skidneste by et sandt arnested for alslags epide
mier, at der ikke afholdes forelæsninger i hygiene ved Sor
bonnen (det er heller ikke tvungent fag for de medicinske
studerende), og at det ikke er fagmænd, men politiet, som
overvaager opfyldelsen af de hygieniske paabud og forskrifter.
Men tilbage til boligerne. En dagligstue, hvor familien
opholder sig, findes i almindelighed ikke. Derimod er der
overalt en «salon», som hele aaret igjennem staar paa stas,
kold og uopvarmet. De elegante møbler er dækket med vare
træk, og lemmerne er trukket for vinduerne, saa der er mørkt.
Salonen tages kun i brug, naar der en og anden gang er
selskab eller paa den ugedag, da fruen « tager i mod».
Disse selskaber og modtagelser er de rene karrikaturer
af de gamle, berømte «parisersaloner». Skabagtigst er de,
naar det i borgerfamilierne skal gaa høit, og indbydelser ud
stedes til en «soirée musicale et littéraire». Gjesterne —en
30—40 i tallet proppes ind i salonen, i hvis förgrund der
er siddepladse for damerne. Der bydes om the, kager og
bonbons. En mere eller mindre obskur herre fremsiger i
aftenens løb nogle digte, hvorpaa en dame synger nogle
sange til pianoakkompagnement. Man bukker og hilser og
presenteres og prøver at være saa aandrig, som det bare
lader sig gjøre i varmen. Og man reiser hjem sent paa nat
med en ærgerlig følelse af at have været med paa en absolut
latterlig komedie.
I fornuftige franske kredse er man da ogsaa paa det
rene med, at disse selskaber kun hører hjemme i den verden,
hvor man kjeder sig. Men man vedblir alligevel at møde
frem og spille den naragtige rolle med udveksling af de
436
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
