Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Fabelen om Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fabelen om Paris.
banaleste fraser og de tommeste komplimenter. Hvorfor?
Fordi soiréevæsenet er blevet et middel i reklamens tjeneste.
I vor strebertid maa man vise sig, hvis man ikke vil for
svinde i den store hvirvel; man maa være paafærde og minde
om, at man er til. Kunstneré maa underholde gamle be
kjendtskaber og stifte nye for at faa bestillinger. Læger
og advokater maa passe sit klientel. Handelsmænd og agenter
maa pleie sine förbindelser.
Jeg kjender folk, som anser disse soiréebesøg som en
del af sin forretning, et af hjulene i maskineriet. Og de
gjennemstreifer i livkjole og hvidt slips optil 4—5 saadanne
selskaber paa en aften.
Den fremmede, som endog bare for en kort tid opholder
sig i Paris, vil ingen vanskelighed have ved at komme med
i saadanne soiréer. Men i almindelighed vil han være hen
vist til gade- og kafelivet,-som i Paris har naaet en enestaa
ende udvikling. At sidde en lys vaardag paa en af boule
vardernes terrasser og se paa den brogede strøm, som idelig
skiftende glider forbi, hører til de fornøielser, man ikke
glemmer.
Og ikke mindre morsomt er det at se paa butiker og
udsalgssteder. Skade kun, at næsten alle de udstillede gjen
stande er af udenlandsk oprindelse. Engelske herremoder i
skrædderbutikerne, «modem style» i møbel- og udstyrsfaget,
tysk nips, tyske legetøisvarer, engelske bars og jwe o’clock
tea-steder, hollandske «6oZs»-kneiper og over hver eneste kafé
vældige avertissementer om, hvilken miinchener-ølsort der
udskjænkes.
Dette er Paris. Dette er hovedstaden i vinlandet Frankrig.
Men middagen nærmer sig, og den fremmede gaar ind
i en af kvarterets restauranter, glædende sig til at gjøre be
kjendtskab med det saa høit priste franske kjøkken.
I de allerfleste tilfælde vil dette blive en skuffelse at
sige, hvis da ikke vedkommende spisested hører til de første
rangs etablissementer, hvor et maaltid maa betales med guld.
Den almindelige restaurationsmad har nemlig alt det ydre
franske over sig. Der er mange og smaa retter, og servicet
er uklanderligt. Men smagen er duftet væk eller, rettere
sagt, alt smager ens. Den saftige agerhøne smager bare af
al den kaal, hvori den er indbaldyret. Hjorte- og raadyrsteg
har ingen vildtsmag over sig. Fisk smager af smult, tunge
437
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
