Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
og prestegaarde, end staten, som nu disponerer over dem.
Den juridiske professor, som var kirkepartiets kandidat nær
mest hovedstaden, har imidlertid allerede i flere aar kjæmpet
for menighederne kontra staten.
I Fra nkr i ger spørgsmaalet endnu mere brændende.
Men der har staten allerede ved en lov erklæret sig villig til
uden videre at overdrage eiendomsretten til kirker og til
hørende eiendomme til menighederne, naar disse bare er til
børlig fast dan nede associations cultuelles, i overensstem
melse med sin religion. Naar de kirkelig interesserede i
Frankrig med al magt modsætter sig denne lovs gjennem
førelse, saa er det imidlertid, fordi de netop er bange for at
lade menigheden faa nogen indflydelse paa valget af sine
prester eller paa deres uddannelse. Det franske kirkeparti
er nemlig katolsk konsekvent høikirkeiigt. Som det har
været, har vel staten formelt havt med baade kirkens eien
domme og med geistlige udnævnelser at gjøre, men faktisk
har det været kirken seiv, som har raadet. I den katolske
kirke vil dette sige et übetinget styre fra oven, med Guds
statholder paa jorden, paven i Rom, i spidsen.
At menighederne seiv skulde være andet end blot passivt
modtagen, de strider i den grad mod hele katolicismens grund
princip, at paven i en rundskrivelse har forbudt ikke alene
dannelsen af associations cultuelles efter den nye lovs for
skrifter, men endog et hvert forsøg paa at faa dannet menig
heder, som paa en gang er kanoniske og; legale. Før faar
kirkerne Ilte december gaa over til kommunerne, for fra
næste aar at anvendes til andet end kirkens øiemed, før faar
geistligheden gaa glip af statens bidrag til deres indtægter,
Naar man ved, at dette udgjør forholdsvis lige meget som
vor geistligheds hele indtægt 1 krone pr. indbygger i landet
—, saa forstaar man, hvad den katolske kirke her sætter paa
spil for sine principer.
I virkeligheden viser det sig nu, at det ikke er den
franske geistlighed, som har gjort dette valg. Det oplyses,
at det biskopmøde, som blev holdt i oktober ifjor, allerede
havde truffet de nødvendige anordninger for at danne katolske
menigheder efter lovens bestemmeiser, flere geistlige havde
allerede modtaget statens pensioner. Men den pavelige rund
skrivelse gravissimo ofjicio, som lod længe vente paa sig,
viser, at Pius X ikke har fundet det paa nogen vis foreneligt
444
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
