Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
med sin hellige myndighed at bøie sig for den ugudelige og
forbryderske lov. Og det nye franske biskopmøde har ilet
med at erklære sin fuldstændige underkastelse under pavens
afgjørelse.
Allerede den fjerne mulighed var for stridende med pave
stolens traditioner, at menighederne med den myndighed,
loven giver dem, skulde kunne vise sig istand til ikke helt
at bøie sig for geistligheden, at der kunde opstaa magtstridig
heder om kirkernes ordning, end sige, at skismatiske menin
ger kunde kræve indflydelse paa prestevalget. Meningen hos de
franske geistlige var vistnok at binde lægfolkets hænder ved
paa forhaand at negte enhver adgang til kirkens naademidler,
som ikke paa forhaand afgav de krævede bindende erklærin
ger. Og det synes at være planen at sikre sig faste, aarlige
bidrag paa samme vis, om statens lønningsbidrag bortfalder.
At dette kunde gaa til en tid, særlig saa længe sindene var
varme efter den strid, som maa blusse op, om de gamle
kirker virkelig skulde lukkes. Men beregnende mennesker
har straks gjort opmerksom paa, at allerede nu kommer
de hævdede betalinger for barnedaab, brylluper og begra
velser kun ind, fordi de til nød kan inddrives retslig hvad
de ikke vil kunne efter den nye lov. Det er videre en a f
lovbestemmelserne om kultusselskaber, at det skal staa med
lem merne frit for at melde sig ud, naar de ønsker. Og en
omtænksom prest i en af Paris’ rigeste menigheder, som
sendte rundt paa prøve en liste, som folk kunde tegne sig
paa for faste aarlige bidrag til kirken i tilfælde, fandt, at det
blev endog forbausende lidet, seiv nu paa forhaand. De, som
kjender den stigende indifferentisme i religiøse spørgsmaal
i Frankrig, frygter ogsaa, at naar forholdet blir saa, at den
enkelte maa företage bestemte, juridisk afgjørende skridt,
som forpligter til pengeudlæg, for at komme ind i kirken, uden
at loven kræver det, saa vil flere og flere, inden kort tid
kanske mængden, komme til simpelthen at holde sig uden
for. Og seiv om det for den brændende tro kan synes her
ligt, at der kun blir igjen en menighed af virkelig troende,
med prester, som ikke havde hverken guld eller sølv i sit
belte, men kun menighedens frivillige gaver at holde sig til,
saa fandt dog de fleste katoliker, at dette alligevel kanske
ikke netop var —ja praktisk. Det maatte i hvert fald siges
at være en svækkelse af kirkens virkemidler, om den store
445
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
