Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Henrik Ibsens fremtidsdrøm. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en proces, noget flydende 1 .... Det er alene grov-
lommen»
heder.
tion i hænderne.
1 Udhævet her.
Chr. Collin.
af maa være gaaet ham i blodet. Han mødte dengang denne
tankegang overalt, hos professor Monrad, som havde taget
gunstig imod hans førstefødte fantasibarn, Catilina, ligesom
hos sin ven Vinje og hos danske forfattere som J. L. Hei
berg, Goldschmidt og tildels endog hos S. Kierkegaard.
Vinje, som seiv var dybt paavirket af Goldschmidt, udtalte
sig allerede i 1851 i sin artikel om Goldschmidt (i bladet
«Andhrimner») ligesaa haanlig som Ibsen senere om parti
mennesker, folk med faste meninger om sandheden, som
om denne lod sig gjemme og «dele i skuffer som i et apo
thek!» «Nei, sandheden er ikke noget fikst og færdigt, men
slagne mennesker, som vil tage sandheden og putte den i
Det hegelske system gjorde alle sandheder til en art ud-
viklingsproces, noget altid flydende. Ud fra denne Vinjes
tankegang hvorom man kunde sige, at den betegner det
yderste hegelianske venstre, den skeptiske fløi forstaar vi
let Ibsens berømte stikord om de «20-aarige sandheder» og
hans irritation over, at matematikerne tillod sig at tro
paa axiomer og sætninger (2 og 2 er 4) som evige sand-
Ud fra den samme tankegang forstaar vi ogsaa Ibsens
romantisk revolutionære syn paa familie og stat og religion
og poesi som foreløbige kulturformer, der havde «sin rod i
tiden» og derfor ogsaa «sin top i tiden», og som før eller
senere vilde opløse sig og gaa op i en eller anden liøiere
enhed, som da atter vilde spalte sig paany, og saa videre.
At Ibsen i en række af aar drømte om, at den store op-
løsning af gamle institutioner og begreber var nær forestaa
ende, hænger vel sammen dels med hans længsel efter en
dramatisk katastrofe og en voldsom forandring i det bestaa
ende, dels ogsaa med hans overspændte forventninger til
«Internationale» og de russiske nihilister, i det hele til
1860-aarenes revolutionære bevægelse. Han saa ikke, at jo
mere denne bevægelses ledere i romantisk radikalisme
spændte fordringerne altfor høit og, især for anarkisternes
vedkommende, krævede alt eller intet, desto mere ar
beidede de mod sin vilje den politiske og den religiøse reak-
488
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
