Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Henrik Ibsens fremtidsdrøm. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsens fremtidsdrøm.
«Peer Gynt», og som Ibsen gav udtryk endnu saa sent som
i 1887.
Det ovenfor nævnte digt fra 1865 («Abraham Lincolns
mord») kaster et interessant streiflys over en stor del af
Ibsens senere digtning. Af de anførte linjer kan vi se, at
han paa en maade saa overordentlig optimistisk paa tidens
onder. Jo større raaddenskab, desto mere haab om en
snarlig förnyelse! Jo galere, des bedre. Fra synet af
«raaddenskabens sumpe» og «pesten», som steg op «fra den
svampede bund», sluttede Ibsen tillidsfuldt: Altsaa maa for
yngelsens stund være nær! Det er den samme revolutionære
romantik, som er udtrykt i det forhaabningsfulde syn paa
det, som franskmændene kalder: l’exces du mal. Jo galere,
des bedre.
En slaaende analogi har vi ogsaa i Karl Marx’s paa én
gang pessimistiske og optimistiske syn paa det kapitalistiske
storbrug. Ogsaa Karl Marx’s historiske filosofi var jo frem
gaaet af den hegelianske logik, som dens genialeste pragt
blomst.
Det er derfor, tror jeg, en feiltagelse at tro, at Ibsen i
sine tilsyneladende saa haarde og grusomme nutidsdramaer
væsentlig er en kyniker, som gotter sig over ødelæggelsens
vederstyggelighed. Henrik Ibsen er baade pessimist og opti
mist. Af hans pessimistiske syn paa sin samtid fremgik
netop hans optimistiske tro paa fremtiden (seiv om ogsaa
denne tro kunde anfegtes af tvil). Af al vor «raaddenskab»
skal der spire frem en ny livets blomstring. En øm og
uskyldig, næsten troskyldig drøm om den store förnyelse
Henrik Ibsens og hele den romantiske tids ungdomsdrøm
er gjemt bag den haarde og übarmhjertige afsløring af
det nuværende samfunds mangler.
Fra dette synspunkt falder der efter mit skjøn et varmere
lys over Ibsens satiriske digtning.
Det kan være, at denne drøm for en del ialfald var byg
get paa en uholdbar historisk filosofi, - ligesom den store
hegelske tankebygning, som direkte og indirekte ligger til
grund for Ibsens fremtidsdrømme, har vist sig at være et
svigtende grundlag. Men seiv om saa er, blir der adskilligt
tilbage, som tiden neppe vil faa bugt med. Ibsens filosofi
er en udløber af den store romantiske filosofi. Hans drøm
om Skandinavien som et større fædreland, hans drøm om
493
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
