Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: I anledning af trontaledebatten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. E. Sars.
del i, at reformerne blev sat paa dagsordenen, eller den havde
sin del i, at reformbevægelsen fik fart og en principiel betyd
ningsfuld karakter. Paa den anden side var det for en væsent
lig del tanken om at faa unionen videre udviklet og befæstet,
som samlede de konservative eller reaktionære elementer inden
samfundet til et parti ved at opstille for dem et fælles maal.
Bjørnsons ord i hans tale i Likestrømmen, 25de juni
1881: «Af statholderstriden kom det nye unionsforslag, af
unionsforslaget kravet paa en parlamentarisk styrelse»,
staar ved magt og har anvendelse paa det forhold, som gjen
nemgaaende har fundet sted mellem indre norsk partipolitik
og unionspolitiken.
Det skulde derefter synes en paa forhaand selvsagt ting,
at unionens ophævelse maatte virke til at give modsætningen
mellem vort høire og venstre en anden, mindre skarp og
bitter karakter, om ikke til helt at viske den ud og bringe
de gamle partigrænser til at forsvinde.
Under unionskrisen i 1905 stillede høire sig mandjevnt
og uden forbehold ved siden af venstre, og de to partier til
kjæmpede sig i förening den store nationale seir, som vi
alle har glædet og glæder os saameget over. Et saadant
vaabenbroderskab pleier jo at knytte varige baand endog
mellem de hadskeste modstandere. Og saa bør det jo være.
Inden den Mich e Isenfske regjering var venstre og
høire repræsenteret ved lige mange medlemmer. Tiltrods
for denne sin uensartede sammensætning optraadte den enigt
og sterkt under krisen og løste sin opgave paa en maade,
som vandt for den en anseelse og popularitet langt udover,
hvad nogen norsk regjering forud har opnaaet.
Ved unionens opløsning kunde venstrepartiets program
siges at have seiret over hele linjen. De grundsætn inger om
national selvstændighed og demokratisk selvstyre, som op
stilledes i dette program, er nu traadt ud i livets virkelighed
eller hyldes af det hele folk uden modsigelse. Dermed har
naturligvis venstrepartiet ikke tabt enhver ratson d’étre. Under
en fremadskridende politisk udvikling vil konservative inter
esser og synsmaader til den ene side, reformative til den
anden, komme til at skille sig ud og kræve en sterk og
maalbevidst repræsentation. Nye opgaver vil blive förelagt
de to partier, som saa længe har delt folket mellem sig, og
modsætningen mellem dem vil derved atter skjærpes. Om
498
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
