Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nørregaard: Det nationale samlingsmerke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Nørregaard.
retfærdighed skal ydes den. Statsminister Michelsen har
aabenbart været i virksomhed for at finde udveie, hvorved
man uden større risiko for en krig kunde vove at trodse
vilkaarene. Alene paa denne maade kan man forklare den
danske prins Carls kandidatur til den norske trone, der
nu saa uventet dukkede op, efterat vi alle havde gaaet ud
fra som givet, at vi, hvis Bernadotte-tilbudet forkastedes,
skulde vedblive at leve under det republikanske styresæt,
som i gavnet havde været raadende i Norge siden 1884. Det
synes utvilsomt, at forhandlingerne med den danske prins
har været indledede under den forudsætning, at han skulde
komme herop som vor konge til trods for den manglende
anerkjendelse af unionsopløsningen fra Sveriges side, og at
han gjennem sine dynastiske förbindelser netop skulde sætte
os istand til at trodse de svenske vilkaar. Denne forudsæt
ning viste sig imidlertid ikke at kunne gjennemføres; men
statsminister Michelsen synes ved de forhandlinger, der
var ført med prinsen, at have engageret sig saaledes med
denne, at han, skjønt ydmygelsens vei om Karlstad blev gaaet,
følte sig bunden til at opretholde hans kandidatur. Dette
forklarer den iver, hvormed regjeringen nu kastede sig ind i
agitationen for oprettelse af et nyt norsk kongedømme med
den danske prins Carl som konge.
Denne agitation og den hele forfatningskamp om konge
dømme eller republik bortledede efterhaanden tankerne fra
Karlstad-forliget og dets ydmygelser. Og efterat kongedømmet
havde seiret ved den nye folkeafstemning, har folkets følelser
og fantasi været sat i bevægelse ved uvante og prunkende
festligheder ved kongeindtoget og kroningshøitidelighederne
i Trondhjem.
Og regjeringen, som har staaet midt oppe i disse festlig
heder og følt den stemningsrus, de har fremkaldt i folket,
synes seiv at være bleven smittet af rusen i den grad, at den
har mistet sin sans for de virkelige værdier. Har vi ikke
seet statsminister Michelsen straks efter kröningen staa
op i Trondhjem og forkynde, at Karlstad-forliget og det nye
kongedømme var en større fortjeneste end uafhængigheds
erklæringen den 7de juni? Er det virkelig hans mening, at
han i længden vilde ønske det hædersnavn af «7de juni
regjeringen», som folket havde givet hans ministerium, om
byttet med navnet «Karlstad-regjeringen»?
522
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
