Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chamberlain: Kristus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chamberlain.
skyld; denne bortvenden er det samme som hin «omvendelse»,
om hvilken det blev sagt, at den fører til Guds rige, og den
er absolut ingen ydre, men en rent indre proces. Hvad
Buddha lærer, er paa en vis maade en fysisk proces, det
er den faktiske døding af det legemlige og aandelige men
neske; den som vil blive forløst, maa afgive de tre løfter om
kyskhed, fattigdom og lydighed. Hos Kristus finder vi ikke
noget lignende; han overværer brylluper, erklærer egteskabet
for en Guds hellige indstiftelse, og endogsaa kjødets for
vildelser bedømmer han saa mildt, at han ikke engang har
et fordømmende ord for egteskabsbrydersken; vistnok be
tegner han rigdom som en hindrende omstændighed for om
vendelsen i viljesretningen; den rige, siger han, vil vanske
ligere komme ind i Guds rige end en kamel gjennem et
naaløie, men han tilføier straks, og det er det karakter
istiske og afgjørende— «hvad der er umuligt for menneskene,
det er muligt for Gud». Dette er ogsaa et af de steder, som
ikke kan være opfundet; thi intetsteds i verden finder vi
noget lignende. Jeremiader over de rige havde der været
fuldt op af i forveien (man læse kun de jødiske profeter), og
de blir gjentaget senere (f. eks. i Jacobs epistler),c for Kristus
er rigdom derimod noget ganske udvortes, dens besiddelse
kan være til hinder eller ogsaa ikke; for ham kommer det
ene og alene an paa en indre forvandling, h vilket netop i
dette tilfælde den übetinget betydeligste af apostlerne senere
udvikler saa skjønt; thi havde Kristus raadet den rige ynd
ling: «sælg alt, hvad du eier, og giv det til de fattige», saa
fuldstændiggjør Paulus denne udtalelse ved følgende bemerk
ning; «om jeg gav al min eiendom til de fattige og ikke
havde kjærlighed, saa var det mig til ingen nytte». Den som
styrer løs paa døden, kan lade sig nøie med fattigdom, kysk
hed og lydighed; den som vælger livet, har andre ting isinde.
Og da er det nødvendigt ogsaa at gjøre opmerksom paa
et andet punkt, hvori livsfylden i Kristi optræden og eksempel
aabenbarer sig frisk og overbevisende: jeg mener hans kamp
lyst, Kristi ord om yrndyghed, taalmod, hans formaning til
at elske vore fiender og velsigne dem, som forbander os, har
næsten lige værdifulde sidestykker hos Buddha; men de ud
springer fra et ganske andet motiv. For Buddha er enhver
taalt uret en døding, for Kristus er den et middel til at be
fordre den nye anskuelse af livet: «Salige er de, som blir
538
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
