Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson: Vor synd og vor ydmygelse - 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VOR SYND OG VOR YDMYGELSE.
De enfoldige forsøk paa at kværke saklige, rolige opgjør
av det, som forberedte og hændte i 1905, har ikke kunnet
møtes, saa længe valgene raste og efterdøningerne slog in i
tinget.
Nu er dette over; nu maa det roligt kunne avvejes. Det
er nødvendigt; ti hvor godt resultatet end kan være,
hvis den moralske vurdering av det fører os paa vildspor,
saa er det dog til skade.
Her i Norden bør ikke glemmes, at dersom det, der førte
til den første slesvigske krig og krigen seiv havde været rig
tig opgjort, saa var den andre slesvigske krig neppe kommet.
Överskriftens første del, «vor synd», sigter til, at ortodokse
mæn har kaldt det, som førte til, og det, som fullbyrdedes
i 1905, for en synd, endog for en folkesynd. Den skylles,
siger de, væsenlig fritænkerne. Hadde fritænkerne ikke i
længere tid svækket folkets lovfølelse og ærbødighedssans,
saa var dette ikke kommet, i alle fall ikke saaledes.
Anklagen fremsættes uten spor av bevis. Det bare siges
som selvfølgeligt, like selvfølgeligt som at de ortodokse
kristne er bedre end os andre; de har derfor ret til at over
falle os med sine domme og underkjænne vor gjærning.
Skulde vi dog ikke engang undersøke deres bemyndigelse
til det? Skal ogsaa det bli et dogme blant os, at de orto
dokse altid har et formon? At som følge derav alt maa ske
saaledes, som de ser, ellers er det galt?
Jeg var med dengang de ortodokse bar hakeskjægget
39 Samtiden. 1906.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
