Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson: Vor synd og vor ydmygelse - 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson.
meget høit iblant os; det var ingen hyggelig tid for Norge.
De var mot hvert steg fremover, de stod paa alle veie og sa
nej. Hvad var det ikke for en pinens tid, da Johan Sverdrup
like fra riksretten, som de fleste av dem fordømte, kastet sig
op i fanget til dem? Dette er det dypeste forræderi en fri
hedsman kan gjøre sig skyldig i. At han ogsaa sveg parla
mentarismen, var bare en følge.
Jeg ser, at dette nu skal være glæmt. Nej, det bør
nætop huskes i sammenhæng med den sak, vi endelig har
ført til sejer.
Altsaa: hvad er det, som atter gir de ortodokse slik selv
given overlegenhed?
Er det virkelig deres tro? At de har tre gode guder og
én ond? At overguden lot sin søn korsfæste for at sone
menneskenes synder (oldtidens offertro)? Har denne lære
fremdeles saa ægte etisk værd, at den forsyner sine troende
med overlegenhed? Eller er det dogmet om helvedesstraffene,
især de evige, at enhver, som i nogle aar har levet ilde her
paa jorden, siden i al evighed skal pines i helvede? Er ret
færdighedsfølelsen i den lære saa rig, at den gir de derpaa
troende højere ærbødighed for lov og øvrighed? Eller kanske
det er deres utviklingslære, at menneskene begynte full
komne og sluttet ufullkomne? Utruster saadan tro med
korrekt tankeapparat? Gjør den overlegent skarpsynt? Eller
den tro, at vi skal op av graven igjæn og mønstre med vore
legemer? Faar de, som tror saadant, klarere sans for det
rimelige, det naturlige? Saa de siden ikke farer vild?
Vi vet jo nok, at en mængde mennesker endnu lever
efter i middelalderske foresti 11inger; men at dette skulde gi
noget formon over os andre, som har frigjort os, det faar
man lade være med at gaa ut fra som givet.
Vi har respekt for deres gudsforhold gjennem Jesu
eksempel og sande lære; men dette forhold er de ikke ene
om. Paa det grundlag kan de ikke ophøje sig over alle
andre. Saa meget mindre som den absolut sikkre del av
Jesu lære forbyr dem det.
Jeg maa her gjøre et inskud. Nylig saa vi en præst
forsikkre, at hine dogmer, som tilsammen med andre utgjør
kirkens bekjændelse, er «kirkens erfaring». Følgelig er kirken
det samme som bekjændelsen, og bekjændelsen det samme
som kirken.
570
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
