Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson: Vor synd og vor ydmygelse - 3 - 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa staar tilbake at avveje «ydmygelsen».
Bjørnstjerne Bjørnson.
tilfælle er utenfor tvil, endda kan der spørges: var det
hensynsfullt at bære sig ad som vi gjorde i 1905? Var der
ingen, vi krænket med det?
Det spørsmaal kares ikke avvejen ved det uvorne svar,
at Svenskerne heller ikke var hensynsfulle mot os. Det gir
ingen absolution; andres hensynsløshed gjør ikke vor god.
Svenskerne havde jo under hele unionen et falskt maal,
nemlig et skandinavisk Storsverige. Følgelig gav de os ret
til at bryte ut. Men at vælge den taktik at late den fælles
konge sitte imellem; at vælte skyilen og skammen over paa
ham, det var hensynsløst, det var smærteligt. Og da han
ogsaa var Sveriges konge, er det ikke til at undres over, at
ogsaa Svenskerne blev harme.
Dette maa vi kunne inrømme, seiv om de fleste tror,
at det, som skéte, maatte til, ellers kom vi aldrig løs. Den
motstand som almen røstret møter i Sverige endnu idag,
synes at gi dem medhold. De magthavende derinne har
ingen stærk sans for andres ret.
Ingen i Norge vil have 1905’s værk ugjort. Saa sikker
jeg er paa det, saa sikker er jeg ogsaa paa, at innen kort
tid vil flere og flere være enige om, at vi desværre dengang
handiet hensynsløst mot dynastiet, og da navnlig mot vor
gamle konge.
Jo almenere denne følelse blir i Norge, jo snarere vil
Svenskerne faa øjnene op for vor ret i det store og hele.
Det kan heller ikke fejle (ja, det syner sig alt idag), at vor
vinning ogsaa blir vinning for Sverige. Inrømmelse og
erfaring møtes.
Da jeg siste 17de maj yttret, at vi ikke offentlig maa fejre
7de juni, hvis vi dermed forarger Svenskerne, tok mange
det ilde op. Alt nu gaar flere over til det, hvad som er et
godt tægn.
Tror vi, at vi bare har havt sejer og vinning, saa vil
dette avle en stolthed og et skryt, som leder os in paa
avveje. Det kan ikke ofte nok siges.
Partipolitiken hor det uhyggelige ved sig, at den er en
eneste fortsat procedure. I den faar sjælden værdierne be-
574
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
