Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson: Vor synd og vor ydmygelse - 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vor synd og vor ydmygelse.
holde sin egen vægt; de blir tunge eller lette, eftersom proce
duren har bruk for dem.
Men aldrig hadde jeg tænkt, det kunde gaa saavidt, at
vi, som «tok saken i vor egen haand» ogsaa maatte bakover
igjæn til folkeavstæmning paa svensk ordre, til forhandling,
til at ødelægge vore egne fæstninger uten sværdslag,
aldrig hadde jeg tænkt, at vi skulde gaa fri for at føle dette
som en ydmygelse.
Aldrig hadde jeg tænkt, at gamle Frederikssten, som
mer end én gang har frælst vort land, og som like til 1905
løftet sin sangomflagrede krone til ærefrygt for al norsk ung
dom, aldrig hadde jeg tænkt, at dette gamle vidne til
mot og fædrelandssind skulde paa svensk befaling
kunne vrænges av sin rustning, uten at det norske folk følte
en smærte ved det som ved intet før i vor tid.
De store staters trøstende ord traf ikke. Vi visste, hvad
vor ydmygelse var værd for dem; at fred paa markedet kom
højere. Ej heller minket det smærten, at svenske liberale
paa det instændigste raadet os til at underkaste os. De
visste, at dette var det eneste, som frælste fra krig. Det
visste ogsaa vi h
Der er brukt det uttryk om vor ydmygelse, «at vi maatte
i knæ». Det var ikke for stærkt.
Ydmygelsen skulde jo dækkes over, da ingen annen raad
var. Det skulde se ut, som var vi de store og farlige, som
Svenskerne maatte sikkre sig mot. Hvem narret vel det?
Men liké forbausende som det vilde være, at nogen
i Norge ikke skulde føle ydmygelsen og vanskelig lot sig
trøste af «en neutral zone», like forbausende synes det
mig, at nogen kunde tro, vi vant mere paa at lade det komme
til krig.
Materielt kan det ikke være; ti nu har vi selvstæn
digheden og vort omraade übeskaaret. En krig vilde derimot
ha sat begge i fare. Ingen, som kjænner Svenskerne, kan tvile
om, at hvis vi vant, fik vi en krig til. Og hvis vi tapte,
gjaldt det Smaalenene eller Nordlandene, eller begge. Der
er dem, som tror, det gjaldt mere.
Moralsk vant vi dog større ære paa at ta rigtige maal
av situationen og handle derefter, end paa at late som vi
1 Hvad som siges herimot, saaledes nu sist av Harald Nørregaard,
holder jeg for procedure.
575
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
