Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Tillit i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvdan Koht.
hadde faat magten der borte. Efter de vonde røinsler vi har
hat, er det intet underligt i at somme folk i Norge tror, at
Sverige bare har villet ha grænsefæstningerne. bort, saa det
lettere kunde ta paa Norge siden.
Mistro og mistanke har da summeret sig op ogpotenseret
sig i raskt stigende række, saa nu er der næsten intet andet
end stygt og vondt imellem os. Det er altfor let at skjønne,
at det har kunnet gaa saaledes. Men skal dette endda faa
lov at holde paa at vokse? Skal vi nu til at væbne os imot
hverandre bakom det nøitrale landebælte som ligger mellem
os? Skal vi sætte op nye fæstninger og kanoner paa begge
sider ?
Jeg har ikke noget med at gi Sverige raad. Men i Norge
faar det siges saa stærkt som det gaar an: Nu faar det
være slut! Vi faar nu Ia alt mellemværende mellem os
og Sverige være op- og avgjort. Vi paa vor side ialfald faar
nu se til at riste mistroen av os og tænke rolig og klart
over tingene. Det gaar ikke an i politik at indrette sig paa
alle matematisk tænkelige muligheter. Vi faar veie det spørs
maal, om der er nogensomhelst rimelighet for krig med
Sverige. Og jeg tænker enhver som er litt kjendt med sven
skerne, skal sande med mig, at der er ingen rimelighet.
Svenskerne vet liksaa godt som vi, at unionen er uoprettelig,
og at hvadsomhelst de vinder med en krig, det skaper bare
utryghet og fare. De har resigneret.
Vi raaa heller ikke denne gang glemme, at vi har venner
i Sverige, og at disse vore venner, det er netop fremtidens
Sverige. Demokratiet vokser der borte ogsaa, og demokratiet,
det er freden. Den store arbeider-demonstrasjon den Iste
mai 1905 blev gjort til en vældig freds-demonstrasjon, hvor
løsnet var; Fred med Norge, ret for Norge! Og jeg kom
mer aldrig i mit liv til at glemme det mægtige indtryk av
de 10000 svenske arbeideres opmarsj i Stockholm den 16de
juni 1905 for at gi klem til det samme krav; da jeg her i
det fremmede land hørte disse tusender samrøistes istemme
«Ja vi elsker» og med begeistring rope sine hurra for Norge,
da skjønte jeg ret, hvad venskap og samkjensle mellem fol
kene er.
Man svarer mig, at alle demokrater i den svenske riks
dag likevel gik med paa «vilkaarene». Ja vel, de gjorde det
588
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
