Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Tillit i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tillit i Norden.
hadde det været det rette, om norske historikere hadde møtt
frem med repræsentative foredrag, som kunde ha git det
brede og stærke grundlag for vore selvstændighetskrav. Det
hadde været gagnlig nasjonal gjerning. Men ved vort
furtne hjemraesitteri gjorde vi vor strid til en kamp mel
lem selve folkene, og vi skapte bare bitterhet hinsides
grænsen.
Med alt dette i minde forstaar vi lettere den stemning
som 7de-juni-beslutningen vakte i Sverige. Jeg opholdt mig
der borte paa den tid, og det var rent underligt at høre alt
det som svenskerne vented sig av os. Folk av vore aller
beste venner spurte mig, om de nu virkelig kunde være tryg
for at ikke normændene gjorde et braat overfald paa Sverige,
eller at de spærred for den svenske gjennemgangshandel
særlig paa Ofot-banen, eller lignende. Svenskerne tiltrodde
os i slike ting næsten hvad det skulde være. Saaledes hadde
mistroen hopet sig op. Og derav kom «vilkaarene». Sverige
maatte trygge sig mot Norge. Der var ogsaa en trang til at
faa hævn med et penere ord «opreisning» for det neder
lag svensk unionspolitik hadde lidd; derfor fik kravene den
saarende form av vilkaar.
Sverige lot sig her friste til en stor synd. Det nægted
at bøie sig aapent og frit for det selvstændighetskrav som
et enstemmigt folk reiste. Det krænked den selvbestemmelsens
uskrevne lov som er grundlaget for ethvert folks tilværelse.
Det tiltok sig magt til at sætte vilkaar for et andet rikes fri
het. Selve de svenske kravs indhold var slet ikke uvetugt;
det var saa at sige altsammen ting som rimelige granner
burde ha kunnet komme til liks om. Men det var et haardt
slag for Norge at faa dette som komando over sig, og vor
varme glæde slog om i bitter harm. Vel blev de svenske
vilkaar ikke uten videre godtat; der kom i stand et forlik
som gjorde forpligtelserne gjensidige, og Norges ære blev
berget. Men det indtryk som vilkaars-opstillingen hadde
gjort, fortok sig ikke for det, og det blev ikke svækket ved
troppe-sammendragningen langs grænsen midt under for
handlingerne. Der voksed op i Norge et indbitt sinne over
for svensk politik, og mang en normand var det som loved
med sig selv paa at Sverige skulde han for fremtiden ha
minst mulig med, ialfald saa længe ikke en helt ny ledelse
587
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
