Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cand. mag. H. Eitrem: Mystifikationer i Peer Gynt - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
recencerte ham indvendigt.
gir i al sin oldtidspynt
1 Udhævet her.
Mystifikationer i «Peer Gynt».
Memnonstøtten, stenkolossen,
han, De véd, som sang et stykke,
gjested vi en morgenstund;
men den gamle holdt sin mund.
Det er nu en skaldenykke
fra den tid Kambyses dømmende
gik ham efter lidt i sømmene
og maaske for übehændigt,
Sligt gjør mangen sanger frossen
og saa svigter mælet tossen.
Men saa er beundrings-stolen
vederlag for sang mod solen.
Saadan gubben Memnon troner
paa sit ry for brustne toner,
stryger ind tributens mynt,
audiens, ei biol lil slormænd,
men saagar til norske normænd,
som min ringhed og Peer Gynt!
Ibsen følger her, som man ser, den gamle, usande
historie om at det skulde være Kambyses som af nysgjerrig
hed klods som han var! opererte bort sangergaven.
Derfor er det ikke rimeligt, som Collin synes at være
tilbøielig til, at tillægge Ibsen en tankegang der antydes i
følgende ord: «Memnonstøtten sang ikke altid. Dens toner
vaagned pludselig aar 27 før Kristus, som morgenrøde
sangen foran en ny dag i folkenes liv 1. Siden
har støtten været stum. Men for Ibsen stod det som om
den tid nu var kommen da den atter skulde bryde ud i nye
toner.» Ja det er endogsaa muligt at Ibsen den gang
(i 1867) ikke var opmerksom paa at Memnons sang var en
saga blot. Naar Peer begiver sig til støtten aarle en morgen
stund for at høre paa sangen, saa er det kanske ikke bare
et bevis paa at han var mindre vel underrettet. At Ibsen
f. eks. ikke har set en tegning af støtten, kan’ vi se af be
skrivelsen:
593
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
