Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cand. mag. H. Eitrem: Mystifikationer i Peer Gynt - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Visdomsugle,
hvor sover mine fugle?
Cand. mag. H. Eitrem.
Han, Memnon, faldt det mig bagefter ind,
ligned de saakaldte Dovregubber,
slig som han sad der, stiv og stind,
med enden plantet paa søilestubber.
Hvad Ibsen vidste, og hvad han ikke vidste om Mem
non, hans fugle («Memnoniderne») og den saakaldte Memnon
støtte, synes mig altsaa ikke at bestyrke Collins tydning. Og
der kan maaske findes en anden som falder bedre ind i hele
denne scenes tone og hele den stemning hvoraf 4de akt er
fremgaat.
Feer følte sig jo, efter at være plukket af vennerne og
Anitra, temmelig flau og oplagt til at begynde paa noget
nyt: han vil bli videnskabsmand historiker og arkæolog.
Ibsen opdager pludselig at Mr. Gynt endnu har nogle penge
i lommen og i Amerika tydeligvis for at sætte ham istand
til at foreta denne udflugt til Orienten. Man aner jo hvor
Ibsen vil hen nu: man kan vente sig et udfald mod turist
mæssig overfladiskhed og videnskabeligt pedanteri. Seiv
havde han drevet studier i historie og arkæologi det
førstnævnte havde altid, ligefra skoledagene, været hans
yndlingsfag. Han havde ide første aar efter sin afreise fra
Norge netop studeret græsk historie som förstudier til
Julian Apostata. Og han havde den stolte bevidsthed at han
havde drevet disse studier paa den rette maade, havde ofret
aar af sin store arbeidskraft paa dem, havde trængt dybt
ind i historiens aand og aldrig ladet sig nøie med at
«svømme som en fjær paa historiens strøm». Det er just
Peer Gynts program. Planen for reisen lægger han netop
som han sidder pg venter paa Memnonstøttens sang. Fra
Ægypten agter han sig til Assyrien, idet han gaar udenom
bibelhistorien den kunde volde visse vanskeligheder som
han nødig indlod sig paa; han vilde bortom Troja (Schlie
mann begyndte snart efter udgravningerne der); til Hellas,
hvor Leonidas og Sokrates havde ofret sig helt for fædre-
Jandet, vilde han ha reist om ikke frihedskrigen havde
staat paa. Længere kommer ikke vor forsker, da støttens
stemme høres og byder denne videnskabsmand som alle
de andre der kom til den om morgenen en gaade.
594
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
