Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Irsk digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Irsk digtning
velsignet paa hendes hoved. Derpaa kom alderdom og
skrøbelighed til hende.»
I digtet drager hun en sammenligning mellem sine egne
minder og Hod og ebbe i Atlanterhavet, ved hvis bredder
hun havde levet, elsket og lidt.
«Lydt taler bølgen fra det vide hav;
thi kommet er vinterens kav.
Hvad blodbølgen bringer dig op paa strand,
tar ebben atter ud fra dit land.»
De konger, med hvem hun fordum har kjørt i hurtige
vogne med vælige hingster, er alle vandret bort :
«Forlængst har stormen naadd
deres gravstener gamle og styrtet i grus.»
Og saa siger hun ved sig seiv :
«Med konger har jeg levet
og drukket mjød og vin.
Men nu er valle blevet
hos hekser drikken min.
Om en nu ser min arm,
det er bare knokler og skind ;
men engang den lagde sig elskovsvarm
til navngjætne kongers kind.
Ungpigen kan sig glæde
til maidagens feiring.
Men jeg bør heller græde,
en ussel, gammel kjærring.
Nu amen, og ve mig !
Hver ekenød falder til jord
Efter skinnende kjerter ved festsmykket bord
at sidde i bønnehusets mørke!»
Et lignende emne har ogsaa den franske digter Francois
Villon benyttet i «Den vakre Héaulmieres ballade til glædes-
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
