Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. Dietrichson: En Ibsen-myte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L. Dietrichson.
hvem de altid elskede at kalde moder og aldrig omtalte som
stedmoder. Derimod er det ganske rigtigt, nåar Paulsen om
taler, hvorledes Marie tog sig af de yngre søskende, og hvor
ledes dette gav hende «en egen moderlig ynde». Som den
ældste i søsterflokken var hun selvskreven til at tåge ledel
sen, og jeg har i min erindring mangt et træk, der hos mig
levende fornyer billedet af den livsfriske, glade og omsorgs
fulde lille moder. Maries blide ynde dannede en skarp mod
sætning til Susannahs alvorlige, næsten strenge væsen, der
stadig var rettet paa at udvide sin kundskabsfylde ved læs
ning og studier. I denne kreds var Susannah aanden, men
Marie sjælen ; det var netop det aandelig jevnbyrdige, der
tiltrak Ibsen hos Susannah Thoresen.
Naar Paulsen «tænker sig», at Ibsen under den første del
af Maries Dresdenerophold har været sin svigerindes «galante
cicerone», har ført hende op paa Briihl’scheTerrasse og ind i
Grimes Gewölbe og ledsaget hende i Dresdenergalleriet og
under disse vandringer i galleriet lader ham opdage en falmet
malerinde, der sidder og kopierer den samme Madonna af
Murillo, som han havde seet hende kopiere under sit første
Dresdenerophold i 1852, dengang «straalende af ungdom og
skjønhed», saa er dette altsammen den reneste digtning og
ovenikjøbet den groveste anakronisme, da digtet «I Billed
galleriet», der skildrer den aldrende Murillo-kopist, allerede
var offentliggjort 1859, 7 aar efter Ibsens første Dresdener
besøg, og ca. 10 aar før Marie Thoresen kom til Dresden.
Hele denne opfatning af Ibsen som hendes cicerone o. s. v.
stemmer aldeles ikke med virkeligheden. Ibsen var i disse
aar saa helt optagen af sin digtning «De unges forbund»
og «Keiser og galilæer» at han, der aldrig var nogen ven
af musébesøg, visselig ikke har indladt sig paa at være galleri
cicerone. Fru Ibsen har ogsaa overfor mig bestemt benegtet,
at saa var tilfældet.
Men nu begynder novellen og den kronologiske forvir
ring at antage rent foruroUgende dimensioner. «En dag»
under Dresdeneropholdet, fortæller Paulsen som et faktum
ikke blot som noget, han «tænker sig», en dag «over
raskede Ibsen hende ved at forære hende en bnket vand
liljer sammen med et digt, som nu offentliggjort i hans digt
samling kjendes af alle. Bevæget læste Marie det og gjemte
94
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
