Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Vort forsvar. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
Merk ogsaa betydningen af at have en forbindelse vestover fri
for den svenske operations- og forraadsfæstning i Boden ved Ofot
banens østlige knudepunkt. Befæstninger som saa øiensynlig
vil kunne faa betydning for det fælles forsvar, skulde ikke egne
sig til at udvikle militær hidsighed, de skulde tvertom vække
forstaaelsen for betydningen af det samlede forsvar af halvøen
mod en fortsat ekspansion mod vest af det store eroberrige
østenfor. Svenskerne burde kunne følge med samme velvillige
personlige interesserthed vore fæstningsanlæg i Smaalenene, i
Trøndelagen og i Ofoten, som vi svenskernes ved landtilgangene
til Stockholm, ved Angermanlandselvens munding eller ved
Boden. Faretruende for nabolandet skulde ingen af dem kunne
blive, men vel til indlysende fordel for det fælles forsvar.
Karlstadoverenskomsten med dens sløifning af vort frem
skudte forsvar ved den sydøstlige grænse og dens vilkaarlige
indskrænkning af det neutrale belte til kun to af de ti bredde
grader, fører os med nødvendighed til at indrette vort faste
forsvar saa, at vi maa gjøre forsvaret af hovedforsvarsfronten
ved Glommenlinjen sterkere, mere permament, og at vi maa
skaffe os, brohoveder paa dommens østside med permanente
verker. Den fører os videre med nødvendighed til end raskere
end før tænkt til opførelsen af «grænsefæstninger» nordenfor
det neutrale belte. Men samtlige anlæg vil altsaa ikke alene ikke
kunne bringe fare for Sverige, men kunne komme Sverige seiv
til gavn. Indbyrdes mellem landene skulde de før tjene til at
skaffe trygge grænseforhold. Koht mener, at deres anlæg paany
vil vække mistilliden i Sverige til live og hindre udviklingen af
godt naboskab. Nei, vi faar trygge os efter evne, seiv om det
foreløbig skulde vække mistillid i Sverige, vi faar haabe paa, at
sindene engang kommer til ro, saa synet bliver aabnet for de
sande forhold. Men det kan være noget i det, at man ikke bør
holde paa med at rippe op i dette spørgsmaal om «grænsefæst
ninger» i unødig lang tid. Naar man har været vidne til noget
saa helt uforstandigt, som de svenske avisers fremstilling af
smaa spærreskanser ved skogdefileerne som bygget for norsk
overfald paa Sverige, saa kan man ikke være tryg mod lignende
uforstand ogsaa senere. Og det er et sjæleligt moment, som bør
tages hensyn til. For min del er jeg ikke i tvil om, at det
heldigste psykologiske moment ligeoverfor svenskerne vilde været
ganske umiddelbart efter Karlstadoverenskomsten at beslutte
samtlige befæstningsanlæg under ét, og afsat den hertil nød
vendige sum, som jo i nogen grad vil overstige den million,
som stortinget bevilgede til «anbringelse af det fra den neutrale
zone fjernede skyts» seiv om udførelsen vilde krævet nogle
aar. Stemningen i Sverige vilde ikke ved det kommet i sterkere
bevægelse end den allerede var i 1905, og vilde senere ikke
blive foruroliget ved bygningen af de verker, som den allerede
139
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
