Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Vort forsvar. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
havde vænnet sig til at betragle som eksisterende og som en
direkte naturlig konsekvens af den sløifning af «grænsefæst
ningerne», de seiv havde krævet.
Et endnu mere afgjørende feilgreb end ligeoverfor stem ningen
i Sverige var det dog for vort eget folk. at en saadan videre
gaaende beslutning ikke blev fattet straks. Forstaaelsen af nød
vendigheden af et kraftig ndviklet forsvar var levende, vi stod
jo saa nære ligeoverfor den mnlighed, som de lange fredsaar
har gjort os det saa vanskeligt at regne med ellers, at vi havde
maattet betale med strømme af blod og penge, med tab af
national selvstændighed eller dele af vort land, livad vi havde
forsømt gjennem tiderne. Offervilligheden var stor. Og alle
vilde indset nødvendigheden af at styrke vore hovedforsvarsfronter
mod syd og øst, at vi maatte træffe de nødvendige förberedelser
i tide for at kunne optage grænsevagten længere tilbage, nåar
vi var tvunget tilbage fra det nøitrale belte. Alle vilde ogsaa
forstaat nødvendigheden af at skaffe vor flaade et trygt leie, en
sikker forsynings og reparationshavn, videre at det var nødven
digt at spærre sikkert fjordløbet mellem Horten og Moss for at
hindre, at en overlegen fiendtlig flaade renskede fjorden for vore
skibe og førte en landgangsstyrke frem indenfor, i ryggen af
vore forsvarsstillinger i Glommenlinjen, eller gjennem det aabne
lænde fra Horten mod Tønsberg i ryggen af de verker,
som skulde beskytte vor flaades tilflugtssted her. Vi følte jo
alle, hvor absolut utilfredsstillende vort forsvar var ordnet paa
disse punkter, og endda kunde vi stole paa en flaade, som
relativt set var sterkere end allerede nu. Rygterne om ind
kjøbet af «eventyrskibene» viste tilstrækkelig, at folket i almin
delighed indsaa nødvendigheden af at styrke flaaden væsentlig.
Det kan efter mit skjøn ikke være den ringeste tvil om, at det
norske folk med største beredvillighed havde gaaet med paa
optagelsen af et laan paa lad os sige 25 mill. kr., for hvilket
der ikke alene kunde været kjøbt et nyt par panserskibe og
skaffet en fuldt paalidelig og effektiv befæstelse af Horten
—Moss, men ogsaa samtlige de her omtalte verker være bygget
ved Glommen—Mjøsen, i det trondhjemske og i Ofoten. Græn
sefæstningsspørgsmaalet vilde være bragt til endelig afslutning
og ro med en gang. Jeg er overbevist om, at den norske nation
uden at ænse byrderne ved dette, jo med glæde vilde have op
ført ogsaa denne konto paa 1905-aarets regnskab. Og det vilde
hjulpet til at dulme smerterne ved efter svenske vilkaar at
maatte desarmere Fredrikssten og de andre befæstninger, at
vi havde noget straks at sætte i stedet, mere end den ene
million til flytningen af kanonerne fra zonen. Sikringen af
de mest udsatte, saarbare punkter vilde give større tryghed
og ro.
Men dette ps3rkologiske moment i vort folks liv forsømte
140
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
