Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Vort forsvar. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
regjeringen. I stedet kom indstillingen «angaaende hærordningen»
af 24A 1906 med dens forslag om en væsentlig svækkelse af vort
forsvar en eftervirkning af den nedgangstid fra før 1905, af
hvilken samlingsregjeringen oprindelig fremgik og som gav dens
indstilling sit hovedpræg, at det var «temmelig haabløst» at for
lange mere til forsvaret. Vi maa vel vente af den nu begyndte
økonomiske opgangstid, at det nationale bølgeslag fra 1905 vil
løfte forsvaret frem, saa hæren bliver fuldt egalt udbygget og
faar rationel uddannelse ogsaa i regiment og brigadeforband og
i fuldstændige feltbrigader ved felttjenesteøvelser, som indgaar
lovfast i hærordningen. Videre saa fla a dens nydannelse bliver
gjenoptaget med kraft, saa vi igjen faar et sjøforsvar i blot nogen
lunde rimeligt forhold til landets krav. Og endelig det faste
forsvar bliver gjennemført planmæssig og energisk.
«Grænsefæstningerne» burde som nævnt blevet bevilgnings
mæssig ordnet i umiddelbar tilslutning til Karlstadoverenskom
stens vedtagelse, og dette spørgsmaal bragt til ro, overladt til
gjennemførelse i al stilhed. Samtidig burde selvsagt vor hoved
forsvarslinje mod syd faaet den nødvendige afslutning ved befæst
ningen af Horten—Moss, hvorved ogsaa flaadens hovedstation
blev sikret. Det synes, at det nu omsider til næste aar
virkelig skal blive alvor af, at planerne hertil vil blive færdige,
saa man ikke længer kan tinde nogen undskyldning for at fort
sætte den uundskyldelige forsømmelse af det nødvendige paa
dette eminent vigtige punkt.
Gjennem de forrige aarhundreders udvikling var Norge
ved opløsningen af unionen med Danmark naaet til det punkt,
at alle vigtigere punkter ved kysten var kraftig beskyttet
mod angreb fra fiendtlige krigsskibe ved kyst b att erie r.
Under unionen med Sverige forfaldt alle disse uden netop
Kaholmen lige til gjenreisningen i 90-aarene. Da tog man
fat med de strategisk vigtigste kystbyer og befæstede igjen
Kristiansand, Bergen og Trondhjem. Endnu mangler foruden
Horten—Moss et strategisk hovedled, en forraadshavn for flaa
den i Tromsø stift, hvis beliggenhed ikke her kan drøftes, men
som i hvertfald ikke kan blive i Gisund, som kommissionerne
før har talt om.
Men nutidens teknik har igjen aabnet muligheden for
at skaffe ogsaa de strategisk mindre vigtige kystbyer en effektiv
beskyttelse, ved miner og høitliggende batterier, med udgifter,
der ingenlunde er større i forhold til byernes formue og folke
tal, end hvad borgerne i 18de aarhundrede frivillig ofrede for at
sikre sine byer. Det skulde være artigt at faa høre lidt om,
hvad folk talte sig imellem i 1905 f. eks. i Kristiansund, Stav
anger; mon ikke der var en sterk følelse af, at det havde været
adskillig tryggere, om man i tide havde betalt en smule i krigs
forsikring ved at minespærre og befæste indløbene saapas, at det
141
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
