Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Fossespørgsmaalet. I. Udenlands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Einarsen.
hører» staten eller «eies» af staten eller er «statseiendom»,
saa er dette igrunden ikke aldeles korrekt og maa i hvert
fald forstaaes med et vist forbehold. Den almindelige opfat
ning i de kontinentale stater er ingenlnnde den, at disse vasdrag
tilhører staten paa samme maade, som vasdragene i Norge
eies af grundeierne. Dette har ialfald hidindtil ikke været
den herskende opfatning. Denne har derimod været den, at
de offentlige vasdrag kun henhører under staten paa samme
maade som veie, gader havne og andre til almindelig offent
lig benyttelse bestemte «offentlige ting» (res publicae) som saa
danne henhører under staten som repræsenterende almen
heden og varetagende dennes tarv, men derimod ikke paa
samme maade som f. eks. statsskoge eller saaledes som de
af den norske stat i de senere aar indkjøbte vandfald,
der tilhører staten paa samme maade som en privat eien
dom en privatmand. De offentlige vasdrag henhører med
andre ord ikke under «fiscus». Denne opfatning har ogsaa
givet sig udtryk i selve lovenes ordlyd. Saaledes betegnes de
offentlige vasdrag i Østerriges vasdragslove som «öffent
liches Gut», og dette defmeres igjen saaledes, at «de offent
lige vasdrag ansees som almindelige og offentlige formuegoder,
der eies af staten, men hvis benyttelse indenfor de ved de
offentlige forskrifter optrukne grænser staar fri for enhver».
I den bayerske vasdragslov betegnes de offentlige vasdrag
som «ein zur allgemeinen Benutzung bestimmtes Staatsgut».
Efter kanton Ziirichs civillovbog er de offentlige vasdrag
«Gemeingut», i kanton Bern benævnes de «öffentliche Sa
chen». Forøvrigt bruger man i Schweiz i almindelighed i
stedet for udtrykket statens «eiendomsret» den meget træffende
betegnelse : statens (d. e. kantonens) «høihedsret» over de
offentlige vasdrag, som siges at staa under kantonernes «Ho
heit». I Frankrige og Italien siger lovene, at vasdragene
hører til «le domaine public» eller «i’Z demanio publico», som
ikke maa forveksles med «le domaine privé de l’etat» eller «.il
demanio patrimoniale» , der omfatter den egentlige «fiskale» stats
formue, medens derimod det førstnævnte «domæne» kun omfat
ter de til almindelig benyttelse bestemte ting (res publicae), som
alene forvaltes og bestyres af staten i almenhedens interesse.
Det gjælder at holde sig dette klart for øie, da ellers
mange særegenheder ved de udenlandske vasdragsforhold vil
158
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
