Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Fossespørgsmaalet. I. Udenlands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fossespørgsmaalet.
være uforstaaelige, og man vil have meget vanskelig for at
forståa, hvorfor der i mange tilfælde gjøres et svare opstyr
i anledning af ting, som skulde synes at være ganske lige
fremme konsekvenser af statens «eiendomsret». Naar saa
ledes staten «eier» de offentlige vandfald, kunde de moderne
bestræbelser for at faa istandbragt et vandfaldsmonopol for
staten synes temmelig overflødige, da man jo kunde sjmes,
at et saadant monopol allerede eksisterede, aldenstund staten
«eiede» de offentlige vandfald. Men man vil efter det oven
anførte forståa, at der ved dette monopol i virkeligheden til
sigtes en betydelig forandring i de offentlige vasdrags rets
forholde, idet disse ved et saadant statsmonopols indførelse vil
blive statseiendomme i egentligste forstand og ikke blot offent
lige, til almindelig benyttelse bestemte ting.
Paa samme maade bliver det ud fra dette synspunkt ret
forstaaeligt, at det tidligere var den overveiende regel, at der
ingen afgift betaltes for koncessioner til vandkraftanlæg.
Dette er endnu tilfældet i Østerrige og i Bayern og var lige
til 1899 ogsaa tilfældet i Baden. Og hvor der var fastsat af
gifter, stod disse og staar som regel endnu ikke i nogetsom
helst forhold til den fordel, koncessionæren har af det kon
cederede vandfald, men fastsattes og er som regel endnu fast
satte med et bestemt beløb pr. hestekraft, uanseet vandfaldets
mere eller mindre heldige beliggenhed eller større eller min
dre bekvemhed for udnyttelse. Koncessionsafgiften opfattedes
nemlig og opfattes som regel endnu ikke som en forpagtnings
afgift for en statseiendom, men nærmest blot som et slags
«gebyr», hvis øiemed er at betegne vasdragets offentligretslige
karakter, eller kan i det høieste opfattes som en særlig skat
paa benyttelsen af offentlige vasdrag. Først i de senere aar
er koncessionsafgiften i Schweiz sat op i enkelte kantoner,
men beregnes endnu efter et fast regulativ, der er graderet
efter anlæggenes størrelse, og som blot tillader en variering
af afgiften inden meget snævre grænser. I Italien udgjør kon
cessionsafgiften overalt og for alle koncessionærer det beskedne
beløb af 3 lire pr. effektiv hestekraft, og det er meget karak
teristisk, at da vedkommende senatskomité i aaret 1900 i sin
indstilling i anledning af forslaget til en ny vasdragslov före
slog, at koncessionerne skulde meddeles den, der bød den
høieste afgift, blev der et svare opstyr. Forslaget vilde,
159
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
