Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson: Et brev om udødeligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et brev om udødeligheden.
kunne vokse videre. Men saken er, at vi, nåar vi har naadd
f)()—60 aarene (og ofte før), begynner at vokse nedover igjæn
like fort som vi før vokste opover. Lever vi længe nok, saa
ender det med, at vi blir like hjælpeløse og like uvidende
barn som vi var, da vi begynte. Ja, hvad er det saa, vi
skal fortsætte for? Hvad er der saa i os, som ikke tilhører
jorden? Hvad er det, som maa annetsteds hen for at blive
mere?
Her tales om sjælen, som om den var noget annet og
mere end legemets højeste funktion, noget for sig altsaa.
Mig kjænt støttes dette ikke av nogetsomhelst bevis. De bil
leder, man bruker, for indirekte at bevise det, er alle falske.
Jeg nævner det vigtigste, at man lægger et korn i jorden og
der kommer op igjæn et korn, man lægger et blomsterfrø,
et træfrø, og der kommer op igjæn en blomst, et træ. Men
man lægger et dyr eller et menneske i jorden, og der kom
mer slet intet dyr eller menneske op igjæn.
Somme beklager de muligheder, som gaar tapt, nåar et
menneske dør, før det faar sin fulle utvikling, og det faar
de allerileste mennesker aldeles ikke. Skal ingen fortsættelse
rette paa det? Kan det tænkes, at vi fødes til et saa ufull
komment liv? Ja, dette er i hel overensstemmelse med,
hvad vi ellers ser rundt om os, nemlig at billioners mulig
heder gaar tapt hvert aar. Fremgangen for os bestaar i at
skape bedre vilkaar, saa færre og færre muligheder gaar
tapt, saaledes for mennesket seiv, saaledes for det, som men
nesket dyrker, plejer og lever av.
Mange finner det saa uretfærdigt, at vi inskrænkes til
jorden og jordens vilkaar. Naar noget saa stort og grumt
som jeg har kommet til at leve, maa det da minst være
for en evighed! Jeg mener, det er smukkere at ville skjule
sig og sin nakenhed end at begjære mere. Gjøre det gode
for slægtens skyll og se sin løn i slægtens fremgang; lide for
slægtens skyll og tro, at lidelsen er et bidrag til bedre tider
for den.
Men, siger man, dersom der ikke er en gjengjældelse
utenfor denne tilværelse, saa har de onde intet at frygte.
Jeg henviser til, at dödsstraffen ikke hindrer mord, saa jeg
ingen stærk tro har til argumentet. Men dermed være det,
som det vil: det gode, som gjøres for løns skyll, her eller
171
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
