Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson: Et brev om udødeligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson.
hisset, er ikke godt, og det onde, som undlades for strafs
skyll, ophører ikke at være ondt. Der er én éneste vej til
at utvide det gode og minke det onde, det er at vor selv
opholdelsesdrift lærer at omfatte mere end os seiv. At vi
finner os seiv igjæn i forholdet, til de andre om os, og til
dem, som kommer efter; at vi nåar saa langt frem, at vi kan
ælske os seiv i dem. Lærer, at begreperne «ondt» og «godt»
intet annet er end menneskehedens erfaring om, hvad som
gagner og skader os som samfund.
Allerede dyrene danner samfund, værger hverandre, op
ofrer sig for hverandre. Allerede blant dem føles altsaa
det heles velfærd som den enkeltes.
Allerede dyrene maa have begrep om det gode som
fordel for samfundet, om det onde som frådrag fra samfundets
vækst.
Jeg ser et stort hinder for fremgangen deri, at disse be
greper, godt og ondt, vedblir at være «aapenbarede», d. v. s.
utenfra inkomne bud, som vi kan «bryde eller lyde» av Mt
valg, og som derfor tillige blir vægtskaalen, vor skjæbne
skal avvejes paa i et annet liv. Denne gammelægyptiske
tradition formørker ansvaret, som er her, og lægger kjær
ligheden og længselen annetsteds hen.
Istedetfor maa det engang læres grundigere end nu, hvor
innerlig vi er med i slægtens skjæbne. Allerede det ufødte
barn har stor indflytelse paa sin mors sinnelag og handlin
ger. Følgelig har det gjennem henne ogsaa indflytelse paa
andres. Det har altsaa udødelighed, før det kommer frem til
lyset. Menneskeringen, vi fødes i, og lever i, er.i uendelig gjen
sidig paavirkning; ansvaret er meget, meget betydningsfullere
end vi endnu ser. Naar vi kommer saa langt, at seiv bar
net i skolen fatter det, saa higer vi næppe efter nogen annen
udødelighed end den, vi har i slægten. Som det overhove
det var vor ufullkomne forstaaelse av jorden og jordens,
som fødte vor tro paa de overnaturlige kræfter og vor læng
sel mot et nyt velsignet rike ovenover os og troen paa en
straf nedenunder os.
Men tror jeg da ikke, at der er en gud til, spør De san
synligvis. Jo, jeg tror, der er noget til, som er kræfternes
orden og harmoni. Men til hvor megen uklarhed har det
ikke ført, at menneskene forholder sig til det, de ikke kjæn-
172
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
