Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson: Et brev om udødeligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Deres ærbødige
Bjørnstjerne Bjørnson .
Kt brev om udødeligheden.
ner? Jeg begrænser min pligtfølelse, jeg giver min kjærlig
hed til det, jeg kjænner. Hvergang jeg glædes ved det eller
lider for det, er jeg sikker paa at være i overensstemmelse
med lovene, de højeste, og jeg tilstaar, at dette ofte er mig
til opmuntring eller ogsaa til trøst.
Det, som den kristelige troesbekjænnelse kaller «de hel
liges samfund», er for mig de godes.
Ja, her har De i stor korthed og i stor hast min
anskuelse om individet og udødeligheden. Jeg har naturlig
vis flere argumenter at føre i marken; men lad det være nok.
Jeg føler, at jeg i denne sammenhæng burde sige noget
om aande-troen, som nu grasserer iblant os. Hvad der lig
ger til grun for det, vi kaller saa, vet jeg ikke og vet ingen;
her er utvilsomt meget mere om os (og utav os seiv) end vi
kan se og vite. Vi vet ikke engang, hvad det at tænke fysisk
egentlig er. Men at det ikke er aander, forfædres aander,
som vi omgaas, naar noget uforklarligt møter, vet jeg alle
rede derav, at da hadde jeg forbindelse med min far og min
mor, mine brødre, som jeg har ælsket med al min kjærlig
heds ævne. Men intet spor av det! Det samme siger alle
sunde mennesker, som jeg taler med. De fornemmer intet
samkvæm med de avdøde. Jeg bare beklager, at aandetroen
og al den humbug, som den har avfødt, vender saa mange
aarvaakne, dygtige kræfter bort fra alvorligt at undersøke,
hvad vi her er paa spor. At avvise det som lufter selvbe
drag nytter ikke længer. Derom hadde jeg adskilligt at sige.
Men De henvender Dem til mig alene i min egenskap
av «sund man», saa jeg slipper.
Nætop som jeg skriver dette ned, ser jeg, at De hos
David Hume, fra saa langt tilbake som 1755, kan finne
en annerledes dypt begrunnet mening om disse ting end
den, jeg her har givet. Jeg har skrevet efter disse bøker 1.
1 «David Huraes Liv og Død samt hansEEssars}rs om Selvmord og Sjælens
Udødelighed» ; endvidere: «David Humes Religionens naturlige Oprindelse og
Udvikling.» Den første paa nordiske forfatteres forlag, den anden paa Tilges,
Kjøbenhavn. En melding i «Politiken» gjorde mig opmærksom paa dem.
173
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
