Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Winge: Samfund, familje og skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samfund, familje og skole.
mneskole) og give begge kjøn den samme nddannelse, saa
de kan have lige chaneer i kampen for brødet; derfor skal
vi have fællesskole med ligeartet undervisning.
Familjen har imidlertid gjennem aarhundreder fnlgt ganske
andre opdragelsesidealer. Disse var vistnok ikke fremgaaede
af klare forestillinger eller ndformede i theorier og systemer,
men de var baarne af skarpe og fine instinkter; og disse
ledede i modsat retning af lighedsidéens prineipper.
Familjen vilde saa langt fra forminske karakterforskjellen
mellem gntter og piger, at den tvertimod lagde hovedvegten
paa at fæstne og ndvikle denne.
Familjen dannede et helt system af konventionelle regler
for omgangen mellem kjønnene, som alle tilsigtede at styrke
familjebaandene og beskytte hjemmets fred ved at fjerne,
hvad der sexnelt kan tiltrække nære slegtninge, og fremme,
hvad der kan befordre saadan tiltrækning mellem fremmede
ugifte mænd og kvinder.
Familjen gav gutterne tinsoldater, bue og pile; den søgte
at vække deres ærgjerrighed, at anspore dem til indbyrdes
kampe for at hævde sin ret. Pigerne derimod fik dnkker og
smaa modeller af hnsgeraad og opmnntredes til at tænke
sig som mødre i et hjem, de kogte mad paa sine smaa
komfnrer og gjorde gjestebud for sine dnkker.
Fremtidens maal var i den første barndom bestemt; og
det samme opdragelsesprineip fnlgte gntterne ind i gntteskolen
med dens karaktergivning og nummerering, pigerne ind i
pigeskolen med dens haandgjerning. Kravene til knndskab og
nddannelse steg baade for gntter og piger; og ogsaa pigerne
fik karakterer og nnmmere, men prineippet om den nlige
artede opdragelse blev bevaret.
Familjen lever i tlere slegtsled, det ene led arbeider ikke
først og fremst for sig seiv, men for de følgende. Hvad der er
lagt til bedste, ønsker familjen at anvende for at skaffe sine
børn den gunstigst mulige stilling, dels ved at give dem en videre
gaaende nddannelse, dels ved at stille dem i økonomiske kaarr
som kan sikre dem opfyldelsen af større livsfordringer.
Familjen indser, at opdragelsens maal til en vis grad
allerede maa være givet ved dens begyndelse; og der søges
derfor ved valget af skole og kammeratskaber at holde sig
dette maal for øie.
255
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
