Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Wille: Carl von Linné
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X. Wille.
Seiv fortæller han, at «ved 4 aars alder fulgte han fade
ren paa den vakreste sommertid til et selskab paa Möklanäs.
Da gjesterne henimod aftenen hvilede paa en grøn eng, for
klarede pastor Linnæus for selskabet, hvorledes hver blomst
havde sit navn, samt adskilligt merkværdigt og underligt om
planterne, ligesom han fremviste rødderne af Succisa, For
mentilla, Orchis m. 11. Gutten ser paa dette med hjertens
glæde; thi det var just denne streng, som var mest spændl
i guttens aand. Siden fik faderen ingen ro for gutten, som
stadig spurgte om navn paa planterne, langt mere end fade
ren kunde svare».
Fra den stund kunde intet stanse ham paa hans bane.
ikke engang den høit elskede moders overtalelser og bønner;
thi hun kunde ikke se længere end til faderens prædikestol
som sønnens fremtidsmaal. Men han slåp aldrig sin livs
interesse, og hvormeget maa ikke den begavede, men føl
somme gut, som med hele sin sjæl var optagen af en special
interesse, have lidt under sine kameraters og omgivelsers
forstaaelsesløse spot; thi som bekjendt findes der ikke gru
sömmere væsener end skolegutter ligeoverfor en kamerat,
hvis interesser ligger høiere end deres egen uudviklede for
staaelse.
Med indgroet bitterhed taler L inne senere om sin skole
tid og delvis første studentertid ; kun navne som Rothman
og dr. Kilian Stobæus danner lyspunkter i hans tilværelse,
men det var intelligente mænd med rig livserfaring, og de
saa derfor dybere og længere end dusinlærerne paa skolen,
om hvem Linné udtaler: «rude lärmästare med lika rude
method gofwo barnen hog för wetenskap, att håren måste
resas på deras hufwud.»
Det var ikke let for den fattige, småländske student at
komme frem i Upsala, men et tilfælde bragte ham i forbin
delse med den lærde domprovst Olof Celsius, som optog
ham næsten som søn, og ved hvis hjælp han allerede ved
23 aars alder kom til at vikariere for professor Olof Ru d
b ec k d. y. og gav undervisning for studenterne.
Han fik ogsaa et stipendium for at giennemforske Lapp
land og kom paa denne reise endog helt ned til Foldenfjord,
hvor han var gjest hos kapellan Joh. Rasch paa Rørstad
prestegaard. De baade i naturhistorisk og etnografisk hen-
274
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
