Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Wille: Carl von Linné
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl von Linné.
seende glimrende resultater, som han medbragte fra denne
reise vakte megen opmerksomhed, men ogsaa misundelse,
som sammen med forskjelligt andet forskaffede ham saa
megen modgang, at han nær var bleven knækket. «Ne
audiat invidia», foråt misundelsen ikke maa faa høre det, blev
derfor en senere i livet af Linné ofte benyttet talemaade,
som ogsaa foranledigede, at han mindst muligt pralede med
sine udmerkelser.
Linné vai- af dem, som vandt mange, varme venner,
men heller ikke undgik fiender. Til de første hørte lands
høvding Nils Reuter hol m, som overdrog L inne at före
tage en undersøgelse af Dalarne. Lin n é anordnede denne
som en videnskabelig ekspedition, idet 7 studenter medfulgte
og systematisk deltog i undersøgelserne, der strakte sig helt op
til Røros, hvor de unge svenske studenter blev meget vel
modtagne. Under sine senere gjentagne ophold i Dalarne
lærte han at kjende og blev forlovet med sin senere hustru,
Sara Elisabeth Moræus, som vel blev den hovedsagelige
grund til, at Linné vendte tilhage til Sverige, istedenfor at
forblive i udlandet, hvor han havde vundet sin berömmelse.
For at tåge den medicinske doktorgrad reiste han 1735
til Holland, hvor han opholdt sig i 3 Aar. Det lykkedes
ham her blandt andre at vinde den store læge og naturfor
sker Herman Boerhaaves venskab og denne fik Linné
ansat hos den rige direktør for det ostindiske kompani, dr.
G. Clifford, hvor Linné havde den bedste anledning til at
fortsætte sine botaniske studier. Den blev benyttet i rigt
maal.
Da Linné kom til Holland var han en lovende ung
mand, af hvem hans nærmeste venner ventede sig" meget,
men hlandt Europas store videnskabsmænd var han ikke
kjendt. Da han 1738 vendte tilhage til sit fædreland, da var
han overalt i den civiliserede verden, undtagen netop i sit
fædreland, anseet for naturforskningens opgaaende sol. Det
er i denne henseende betegnende, hvad den store Boerhaave,
«Hippocrates redivivus», sagde paa sit dødsleie: «Hvad ver
den har fordret af mig, har den faaet, men den fordrer
endnu meget mere af dig, min kjære Linnæus.» Men saa
havde Linné i disse 3 aar udgivet en række banebrydende
skrifter, som omtrent helt havde reformeret den gamle botanik.
275
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
