Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Wille: Carl von Linné
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. Willc.
Den gamle tids mænd, der i begyndeisen nok som den be
rømte Dil leni us kunde sige, at han «bragte hele botaniken
i uorden», maatte bøie sig for den unge reformator, som
vandt dem ved sin elskværdighed og overbeviste dem med
kjendsgjerningernes übønhørlige logik.
Hjemkommen til Sverige nedsatte han sig først som prak
tiserende læge i Stockholm, men havde vel sultet ihjel, om
han ikke ved en tilfældighed var bleven nævnt for dronnin
gen og havde helbredet hendes hoste. Da var naturligvis
hans lykke gjort; thi arkiater Linné blev adelens læge og
betaltes godt. Men de kunde ogsaa trænge en læges skar
peste ordinationer om streng diæt efter den skildring, som
Linné i et efterladt manuskript giver af en saadan leve
mands dagsverk: «Stiger up kl. 8 å 9, coafferar sit hår,
kläder sig ; kl. 10 går på coffehus, dricker ett par tassar cotfe,
pratar; kl. 11 expedierar i staden sitt; kl. 12 går på riddar
hustorget at höra något nytt; kl. 1 spisar, altid med 1 å 2 qvarter
win; kl. 3 går på coffehuset at taga sig coffé älr et glas dricka;
kl. 4 giör någon visite; kl. 5 går på Castenhof älr någon
kiällare, dricker et glas renskt win; kl. 7 går till Lars på
hörnet at taga en hjerpe. Sedan spelar in på natten; går
hem, Gud wet hwar.» Linné synes at være af aldeles
samme mening, som en engelskmand, om hvem han for
tæller: «räcknade således efter, hvad han giorde hwar timme
och hwar dag hela åhret, som war nästan samma, satte straxt
pistolen för huf:det sejandes: en sådan är ej wärd lefwa.»
Trods sin meget store lægepraksis opgav dog ikke Linné
sine videnskabelige interesser; dette forstaar man blandt andet
deraf, at han med nogle andre fremragende mænd stiftede
den senere saa berømte «Vetenskaps-akademien» i Stocholm
og blev valgt til dennes første præses. Men da professoratet
i botanik og anatomi blev ledigt i Upsala i 1741, blev han
forbigaaet, og da endnu et andet professorat kort efter blev
ledigt, søgte en majoritet i konsistorium at presse en ganske
übetydelig person frem paa en saa skammelig maade, at det
førte til tlere skandaløse optrin. Det var under disse forhold,
at Linné udgav et forsvarsskrift, indeholdende samtidens
dom om hans skrifter. Ellers indlod han sig aldrig i polemik;
han havde nemlig en übetvingelig tro paa sandhedens ende
lige seir ved sin egen kraft.
276
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
