Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ragnvald Moe: De store modsætninger i det nuværende Frankrig - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De store modsætninger i det nuværende Frankrig.
uniformitet, der igjen har skabt en sjælelig uniformitet: alle
franskmænd er blevet lige, karaktererne bøielige og udviskede.
Og dette resultat er i sin helhed gaaet over i det moderne
samfund, thi revolutionen betegner intet brud med fortiden,
den er dens sum, dens statsbegreb, dens administrative insti
tutioner, dens forhold til grupperne og individerne er det
gamle regimes, kun i forsterket form, eller med et udtryk af
en samtidig politisk kritiker E. Faguet, revolutionen er en
evolution. Der kommer forfattere, som paa grundlag af denne
erkjendelse, at fortiden er gaaet over i det nuværende sam
fund, fatter mistanke til dettes væsen og værd, uafhængige
aander skrider til sin dystre kritik af det moderne Frankrig,
det som man har kaldt det ny. Quinet har allerede spurgt:
nåar friheden af det gamle kongedømme er blevet systema
tisk udryddet af institutionerne, er der da ikke grund til at
befrygte, at folket seiv er blevet udygtigt til friheden, har
revolutionen magtet at etablere den, er den andet end en
parasit paa et legeme, der er gjort uimodtageligt for den? At
fortiden har gjort nutiden umulig, at den ligger der som en
dødvegt, er den ene grundtanke i hans som alle hans
skrifter paa én gang dybsindige og overtladiske verk over
den store revolution (1865). Prineiperne af 1789 indeholder
en sum af sublime idealer, men indeholder dem ogsaa kun;
de er ikke kommet ud over den teoretiske tilværelse, revo
lutionens mænd har ikke magtet at virkeliggjøre dem; fordi
de var bundet af historien, fordi den franske kongemagts og
den katolske kirkes tyranni er gaaet dem i blodet, glider de
over i disses midler og søger at etablere friheden ved
frihedens fornegtelse; den epoke derfor, som har sat sit
stempel paa revolutionen, «rædselstiden er den franske hi
stories skjæbnesvangre arv». Og han fortsætter Tocqueville,
han fører oprindelsen til det moderne samfund et skridt læn
gere tilbage: Rom, eller nærmere bestemt, det senere romer
ske keiserdømme, le Bas-Empire, med dets usunde statsbegreb,
dets enheds- og autoritetshang, dets nivellering og udslettelse
af alle forskjelligheder, er gaaet over i det franske folk, først
direkte ved arv, dernæst gjennem den katolske kirke, tilsidst
ved juristers og statsmænds bevidste efterligning. Friheden er
altsaa ikke blevet realiseret; men Quinet fortviler ikke der
over, thi der er forskjel paa et samfund, som aldrig har været
303
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
