Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ragnvald Moe: De store modsætninger i det nuværende Frankrig - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ragnvald Moe.
Mt, og et samfund, som efter flere forsøg føler sig eller erklæ
rer sig udygtigt til at blive det. Men denne slutning dragés
af mænd, der tidlig har lært at afsværge saavel revolutionens
religion som alle andre religioner, og det sker paa grund
lag af hin romerske indtlydelse, ved hvilken det franske stats
liv er blevet noget nær haabløst korrumperet. For E. Renan
som udgaar fra Tysklands gamle historiske skole ligesom Taine
fra Edmund Burkes historiske og aristokratiske liberalisme, der
ikke er yngre er frihedens princip kun ét, det historisk
begrundede eller ved erobring erhvervede; det repræsenteres
kun af germanerne, men er i Frankrig overvundet af det
gallo-romanske element, som foretrækker det rationelle prin
cip og den abstrakte ret, og dermed er friheden trængt ud
af den franske aand. Revolutionen besegler kun denne kjends
gjerning, den har intet nyt skabt, den har kun regulariseret
det tyranniske statsbegreb, lovfæstet undersaatterne som væse
ner uden rod og uden aandelige baand og det franske folk
som en simpel addition af slige menneskebrikker, den har
berøvet individet alle garantier, frataget de lokale grupper et
hvert initiativ, den har ført Frankrig tilbage til Diocletian,
«gjort det til et moderne Kina eller Ægypten, til et samfund,
som, hvis den europæiske aand ikke skabte en modvegt mod
disse farlige tendenser, vilde løbe ud i aandens fuldstændige
fornedrelse». Denne kritik rammer folket i det hele som
politisk personlighed. Taine viser det abstrakte princips virk
ning i sjælene. Det var som skabt for forfatteren af det verk,
der har bestemt saa mange franskmænds mørke syn paa de
res fedreland, der i vore dage er blevet en bibel for reak
tionen og bekjæmpes paany af radikale historikere (særlig A.
Aulard) som et verk fra igaar. For ligesom ikke alle milieuer
er lige taknemmelige for penselen, saaledes er heller ikke
alle herskende evner lige gode: men i hint princip fandt
Taine en af første kvalitet. Det besidder et tydeligt særpræg,
det danner en skarp modsætning til andre nationale eien
dommeligheder, han kan derfor følge sin teoretiske trang, og
isolere det, se bort fra alle bestemmelser, som kan afsvække
det, tvinge det hen i overensstemmelse med sin ideale typus,
for derefter at forgabe sig i dets skjønne ensidighed og for
nemme en intellektuel fryd, eftersom han ser det blive uhyr
ligt, abnormt, patologisk. Han kommer fra sit engelske
304
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
