Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Nordisk gudelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* *
Tidens tanker.
stadium. Men mindst saa langt tilbage som heliedigtningen,
hvis spor f. eks. Axel Olrik har kunnet følge helt op i 500-
aarene («Danmarks heltedigtning I»), maa gudesagnene være.
I 1903 udkom et lidet hefte af 0. Schoning: «Døds
riger i nordisk hedentro» som paa en helt anden maade end
S. Bugge giver et billede af vore ætfædres forestillinger an
gaaende et saadant hovedfelt i det religiøse og etiske om
raade, som læren om et liv efter dette er. Det er ikke her
tale om tilfældigere laan og paavirkninger for nordisk tænk
ning, det er den almindelige mytologiske udvikling, som om
handles.
«Hos alle folk har livets afslutning virket voldsomt paa
den primitive tanke, og man har anstrengt sig sterkt for at
udgrunde dødens gaade; men jo længere folkene er kommet
frem i kultur, des mere har de i sin fantasi søgt at udforme
forestillingerne om, hvor man kom hen efter døden, og
hvordan det ser ud paa de steder, hvor man «skulde fort
sætte det jordiske liv» ; thi en tanke som den, at mennesketil
værelsen kim skulde beståa afjordlivet, er saa sen, at endnu blot
de færreste tørtænke den igjennem. Den blir først herskende,
nåar mennesket har vænnet sig til tanken om at være alene
i universet ; men dertil hører der tankemod, og det er den
primitive mennesketanke, der er som et barn der ikke tør
være ene i verdensrummet, aldeles ikke i besiddelse af.»
Videst i udmalingen af dødsrige-forestillingerne naadde
middelalderen, hvis ophedede fantasi boltrede sig i mange
underverdener, i mangedelte helveder og i raffinert udtænkte
tilstande —den middelalder vore svovlprædikanter lever i endda.
Søger man tilbage til den tidligste og mindst udviklede fore
stilling om døden, træffer vi den omtrent ensartet hos alle
folk paa et primitivt standpunkt. Schoning tager her ikke
op til behandling den udbredte og mest nærliggende opfat
ning, at tilværelsen fortsættes, hvor legemet blir, i graven,
og at den døde her trænger mad og drikke o. s. v. frem
deles. Han gaar straks over til en noget fjernere forestilling,
at alle samles i et enkelt dødsrige hvortil de almindelig
tænkes at komme ved en reise, hvortil udrustning kræves.
Han fremhæver videre, at blandt de bestanddele, der synes at
høre hjemme i de fleste folks primitive opfattelse af dette
325
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
