Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Nordisk gudelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
Til andre ktoniske guder ofredes ikke ved hængning, men
ved nedgravning i jorden eller drukning i hellige kilder. Dette
skede endnu i historisk tid i Upsala ifølge Adam af Bremen.
Heraf slutter Schiick, at der maa have været en anden ktonisk
gud ved siden af Oden, kanske Fjaler, som i senere myter er
gaaet op i Oden, som har arvet hans navn som saa mange andres.
Oprindelig fremmede myte-skikkelser blir teologisk bragt i for
bindelse ved, enten at den ene giver sit navn som et binavn
til den anden, eller de blir bragt i slegtskabsforhold. Mange
merkværdige gudesagn blir forstaaelige ved at opløses i tlere
særskilte, efter uafhængige ritus-merker.
Ktoniske guddomme staar i nært forhold til vegeta
tion sku 11 us. Paa de forskjelligste kanter af jorden feires
vegetationsperioderne, vekstlivets død og dets gjenoplivelse,
med merkværdig ensartet ritus. Stadig tinder man ceremo
nier, hvor guden ofres og saa opstaar igjen, seiv eller ved en
hevner, almindelig en søn født efter hans død. Og efter en
merkelig, antik form fødes denne hevner i et levirat-egteskab.
Det er et «dioskurpar» svarende til sommer og vinter, nat
og dag den ældre bror dræbes af den yngre, mens hans
gjenlevende hustru faar ham opreist en hevner i den søn,
hans bror avler med hende som i Jødeland regnes denne
søn som tilhørende den afdøde bror. Denne form af gjen
opstandelse i vegetationskultus har levet indtil i vore dages
folkeskik-ritus i optogene ved at føre «sommer i by», «mai
greven og vintergreven» og tlere.
En anden form ogsaa vidt udbredt i tid og i rum
er, at gjenfødelsen af det døende liv sker ved et magisk mid
del, en livseleksir, en gudemjød, livets æbler eller lignende,
som er blevet bragt til dødsriget og maa hentes tilbage igjen.
Den kjendes, som allerede Tyl o r har vist, fra Europa til
antipoderne paa Ny Seeland, og fra antiken til eventyret om
den lille rødhætte (A. Olrik).
Her har vi en række mytologiske grundformler, som sy
nes at opstaa saa at sige af sig seiv, af almindelig men
neskelig tænkning. Ved en skarpsindig analyse lykkes det
nu Schii c k at reducere de forskjelligste forvirrede beret
ninger i den nordiske gudelære til disse almindelige formler
og dermed give ensartede og enkle forklaringer af tilsyne
ladende meningsløse ting. Ind under disse formler falder
329
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
